PRM / LÆSESTEDER af Martin Glaz Serup – nu endelig som e-bog og lydbog

    Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S

    I mødet mellem Martin Glaz Serups knivskarpe litteraturkritik og hans eget levede liv opstår friske læsninger af bogværker. Som f.eks. en beskrivelse af at ligge en hel nytårsdag og læse DEN GAMLE MAND OG HAVET i ét uafbrudt stræk. Følelsen af at indtage et helt værk uforstyrret, og forestillingen om, at det formodentligt er den bedste måde at læse noget som helst på. Liggende på sin seng i sit gamle kollegieværelse – samme seng, hvor Martin engang lå vågen en hel nat og tvangsspiste en pose pistacienødder. Og samme seng, hvor han optog en amatørpornofilm med Katrine … “Den blev god”.

    LÆSESTEDER udkom oprindeligt som papirbog i 2018 på forlaget Emancipa(t/ss)tionsfrugten, men på grund af stor efterspørgsel udkommer den nu på Turbine som e-bog og lydbog indtalt af Martin Glaz Serup selv.

    “Det er skrivekunst om skrivekunst, og meget finere bliver kritik ikke. Glaz Serup er både digter og akademiker, men han er digter først, med en digters håndelag og viden: Han skriver om skrift som kunst og skriver, som om det at skrive om en kunst også er en kunst, og gør det paradoksalt nok ved at rapportere fra skriftaflæsningen som noget, der foregår ude og helt, helt inde i virkeligheden.”

    – Lars Bukdahl om LÆSESTEDER i Weekendavisen

    Fakta om bøgerne:

    Titel: Læsesteder (e-bog)
    Forfatter: Martin Glaz Serup
    TURBINE
    ISBN: 978-87-406-5971-9
    Vejl. pris 59,95 kr.

    Titel: Læsesteder (lydbog)
    Forfatter: Martin Glaz Serup
    Indlæser: Martin Glaz Serup
    TURBINE
    ISBN: 978-87-406-5972-6
    Vejl. pris 59,95 kr.

    Kontakt:

    PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/laesesteder-af-martin-glaz-serup-nu-endelig-som-e-bog-og-lydbog?releaseId=13586263