PRM / Generalforsamling vælger ny bestyrelse for LIVa

    Pressemeddelelse fra LivaRehab

    Efter længere tids uenighed mellem direktion og bestyrelse, har LIVa’s medlemmer nu altså valgt en ny bestyrelse. I den forbindelse udtaler den nye forperson Christian Dahlager:

    – LIVa er en stærk organisation, der gør et kæmpe stykke arbejde for voldsramte og skaderamte kvinder. De samarbejdsvanskeligheder der har været i organisationen også omkring arbejdsmiljøet, har vi fuldt fokus på at få løst. Jeg tror alle i organisationen nu har brug for arbejdsro til at komme videre. Det skylder vi også de mange brugere af LIVas tilbud.

    Foreningen LIVa er landsdækkende og driver LivaRehab, rehabiliteringscentre i København, Aarhus og i Vordingborg og har satellitter fx i Næstved. Foreningen driver et krisecenter, Livashelter for 20 voldsudsatte kvinder og deres børn i København.

    LIVa blev stiftet af socialrådgiver Flora Ghosh i 2009. Organisationen har siden hen vokset til et anerkendt behandlingscenter for mennesker med skader efter prostitution, incest og seksuel vold.

    Forperson for bestyrelsen Christian Dahlager udtaler desuden i forbindelse med at LIVa’s medlemmer har peget på en ny bestyrelse:

    – LIVa har i de seneste år haft voldsomt vokseværk, og det er nu op til den nye bestyrelse at sikre en nødvendig professionalisering af organisationen, der står mål med de ambitioner LIVa har.

    For yderligere kommentarer kontakt:
    Forperson for bestyrelsen, Christian Dahlager – 3344 5566
    Konstitueret daglig leder, Kasper Tingkær – 5371 6107

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/generalforsamling-vaelger-ny-bestyrelse-for-liva?releaseId=13585881