PRM / Nordsjællandske kunder var vilde med børnekaffe – nu ruller kampagnen på ny

    Pressemeddelelse fra Børns Vilkår

    Sidste år samlede Circle K og alle de kunder, som købte børnekaffe, 1 million kroner ind, som betød, at BørneTelefonen kunne udvide sin åbningstid i formiddagstimerne.

    Nu ruller kampagnen på ny for at sikre, at børn også kan komme igennem til en lyttende rådgiver i de tidlige morgentimer. Behovet er stort: I 2019 var der over 5000 henvendelser mellem klokken 7 og 9 om morgenen, hvor BørneTelefonen altså pt. er lukket.

    Sidste år slog Circle K i Helsinge med 1.784 kopper rekord i salget af BørneKaffe blandt Circle Ks butikker i Region Hovedstaden.

    “Det betyder rigtig meget for os, at så mange i Helsinge og i resten af landet valgte at støtte BørneTelefonen ved at købe deres morgenkaffe i Circle K. Vi håber på lige så stor opbakning denne gang, så vi kan hjælpe de mange børn, som ringer forgæves i morgentimerne,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

    En undersøgelse på BørneTelefonen viser, at børns problematikker om morgenen spænder bredt og omhandler alt fra problemer i skolen til travlhed og dårligt humør i familien, træthed, mobning på sociale medier og psykiske problemer.

    BørneKaffekampagnen er et samarbejde mellem Børns Vilkår og Circle K. Når man køber en kop børnekaffe, donerer man 2,5 kroner til BørneTelefonen. Dét beløb fordobler Circle K, så der indsamles 5 kroner per solgt kop.

    Fakta

    Top 5 over salg af Børnekaffe i Region Hovedstaden:

    1) Circle K i Helsinge (1784 solgte kopper)

    2) Circle K Borgmester Christiansens gade, Kbh SV (1528 solgte kopper)

    3) Circle K Lyngbygårdsvej, Lyngby (1415 solgte kopper)

    4) Circle K Ølstykke (1388 solgte kopper)

    5) Circle K Frederikssund (1352 solgte kopper)

    Kontakt:

    Pressetelefon tlf.: 20204459

    Pressechef Julie Troldborg tlf.: 29 80 18 45 email: jutr@bornsvilkar.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nordsjaellandske-kunder-var-vilde-med-bornekaffe-nu-ruller-kampagnen-pa-ny?releaseId=13585793