PRM / Driving home: Vi kører 78 kilometer hjem til jul

    Pressemeddelelse fra home a/s

    Foto: Colourbox – foto må kun bruge ifbm. med omtale af denne historie

    â?”Driving home for Christmas…â?”

    Godt halvdelen af os er på farten for at fejre juleaften i år.

    48 % skal holde jul hos nogen i Danmark, 5 % fejrer den under himmelstrøg i udlandet.

    Det viser en ny spørgeundersøgelse blandt 1953 voksne i Danmark, der fejrer jul, som YouGov har gennemført for ejendomsmæglerkæden Home.

    “Folk, der skal på farten i Danmark, har 78 kilometers transport* til der, hvor de skal fejre julen i år, ” siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home.

    Tallet dækker helt naturligt over store forskelle. 11 % har mere end 100 kilometer, mens 14 % har max. 10 kilometer.

    Københavere og nordjyder kører længst

    På juledestinationen venter de 44 %, der er værter for julen og altså slipper for juletrafikken, men nok løser ekstra mange af julens praktiske opgaver.

    Længst hjem til jul har københavnerne – i snit 105 kilometer – tæt forfulgt af nordjyderne med 97 kilometer. At der tikker så mange kilometer på, dækker over, at nogle har en del længere til julen end de fleste. Hver femte i København skal eksempelvis køre mere end 100 kilometer.

    Kortest har nord- og østsjællænderne med 49 kilometer.

    Flest sønderjyder er hjemme

    At være hjemme hos sig selv i julen er mest populært i Sydjylland. 54 % er i hjemmevante rammer. Kun 27 % i København er værter juleaften.

    “De store byer tiltrækker mange unge – og det er nok mange af dem, der skal hjem til julehygge hos forældre og svigerforældre. Det handler om traditioner, og så bor flere i lejlighed i byerne og har ikke samme plads til at holde jul som folk i et hus, ” siger Michael Dalsager fra Home.

    3 % ved enten ikke, hvor langt de har, eller hvor de fejrer julen i år.

    Bemærk: Fotos af juletrafik må kun bringes i forbindelse med artiklen og med kildeangivelse Foto: Colourbox.

    *Folk har svaret ved at angive afstanden i kilometer. Der er tale om gennemsnit af besvarelserne.

    Folk der bor i landsdel

    Jul hjemme: Så mange holder

    Jul ude: Så langt kører de til juleaften (km)

    Byen København

    27%

    105

    Nordjylland

    48%

    97

    Sydjylland

    54%

    77

    Københavns omegn

    42%

    74

    Østjylland

    45%

    74

    Vestjylland

    47%

    74

    Fyn

    44%

    70

    Vest- og Sydsjælland

    45%

    63

    Østsjælland

    49%

    49

    Nordsjælland

    46%

    49

    Kilde: YouGov for Home



    Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2000 CAWI-interview med personer i alderen 18+ år, i perioden 6. – 11. december 2019.

    Interviewperiode & dataindsamlingsmetode:

    Undersøgelsen er gennemført i perioden 6. – 11. december 2019 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet.

    Målgruppe:

    Undersøgelsen er gennemført blandt personer i Danmark over 18 år.

    Der er udsendt invitationer via e-mail til personer, der opfylder disse krav i YouGov Panelet.
    Data er indsamlet så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i målgruppen.

    Vejning af data og materialets sammensætning:

    Data er vejet på dimensionerne køn, alder og geografi på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe.

    Kontakt:

    Presseservice & analyse Michael Dalsager tlf.: 2043 3614 email: mida@home.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/driving-home-vi-korer-78-kilometer-hjem-til-jul?releaseId=13585586