PRM / Nye teknologier testes i søfarten

    Pressemeddelelse fra Søfartsstyrelsen

    I de danske farvande foregår der i øjeblikket en række spændende testaktiviteter med nye maritime teknologier med særligt fokus på automatisering. Søfartsstyrelsen har i alle tilfælde været i dialog med operatørerne og bl.a. udpeget særlige testområder eller givet tilladelse til sejladsen.

    Eksempler på test i danske farvande:

    • Test af autonomt passagerfartøj i Limfjorden (Center for Logistik og Samarbejde i Aalborg)
    • Test af autonom sejlende drone i Svendborg Havn til bl.a. søopmåling (DanaDynamic)
    • Test af fjernstyret slæbebåd i København Havn (SVITZER HERMOD)
    • Test af fjernstyret arbejdsfartøj bl.a. i farvandet syd for Fyn (TUCO Yards, Faaborg, og det amerikanske firma Sea Machines)
    • Forsøg med landbaseret lodsning vha. droneteknologi i Nyborg Fjord (DanPilot)

    Muligheder for at teste ny teknologi i danske farvande

    Før du kan kaste dig ud i test af nye teknologier i de danske farvande, skal Søfartsstyrelsen kontaktes. Testområde og testomfang afhænger nemlig af den enkelte testaktivitet, og en række sikkerhedsvurderinger skal udarbejdes i dialog med Søfartsstyrelsen.

    Du kan læse meget mere om testaktiviteter og muligheden for at teste nye teknologier på Søfartsstyrelsens hjemmeside: https://www.soefartsstyrelsen.dk/Vaekst/MaritimDigitalisering/Sider/default.aspx

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nye-teknologier-testes-i-sofarten?releaseId=13585544