PRM / Danskerne brugte 5.130 kr. sidste år: Sådan sparer du penge i julen

    Pressemeddelelse fra Solbergs.dk

    Julen er for de fleste en dyr fornøjelse med dyre gaver og lækker mad, og kan det for nogle være nødvendigt at spare, hvor det er muligt. Derfor har forbrugermagasinet Solbergs.dk samlet fire enkelte og nemme tips til dig, der gerne vil spare på julen – men uden at gå på kompromis.

    4 simple tips til at spare i julen

    En af de første ting, du bør overveje, hvis du ønsker at spare penge i julen, er at være ude i god tid. Oftest vil du kunne spare en del penge ved at købe det hele ind tidligt – såfremt det kan holde sig frem til jul. Derudover giver det også god mening at kigge efter tilbud og højst sandsynligt tage i flere forskellige butikker.

    Når det kommer til både gaver og mad, kan det også give god mening at benytte sig af sammenligningstjenester såsom Pricerunner for at opnå den største besparelse. Til slut bør du undgå impulskøb, så du ikke ender med unødvendige ting – og dermed unødvendige udgifter. Prøv at brug begreberne, ‘need to have’ og ‘nice to have’, når du handler ind til jul.

    Sådan så forbruget ud i julen sidste år

    En undersøgelse fra Nordea, foretaget af analyseinstituttet Yougov, viser, at danskerne i 2018 brugte 5.130 kr. på julen. Ud af disse 5.130 kr. gik hele 66% til julegaver – svarende til 3.420 kr. De resterende beløb gik derimod til mad, pynt, træ m.m.

    Undersøgelsen viser også, at personer fra Region Nordjylland bruger flest penge i julen, hvorimod Region Midtjylland bruger mindst. I Region Nordjylland brugte de i 2018 i alt 5.470 kr. på julen. Til sammenligning brugte Region Midtjylland i gennemsnit 4.450 kr.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danskerne-brugte-5130-kr-sidste-ar-sadan-sparer-du-penge-i-julen?releaseId=13585238