Pressemeddelelse fra Visit Norway
For mange af os er en rigtig jul en hvid jul. Det harmonerer dog sjældent med det vintervejr, vi oftest må tage til takke med herhjemme. Det er sikkert medvirkende til, at mange danskere vælger at kombinere julen med skiløb i Norge. Det giver god mulighed for at supplere julemåltiderne med skiløb – og måske ovenikøbet få løbet lidt af julesulet af på pisterne i højfjeldet.
Danskere i overtal på pisterne
I Trysil, hvor ca. hver tredje skiløber på pisterne er fra Danmark, glæder de sig til det danske rykind i juledagene.
-Vi ser at flere og flere vælger at kombinere julen med skiløb, og det kan have en sammenhæng med en trend, hvor flere søger en aktiv ferie. Det ser vi også gælder juleferien, hvor mange vælger at tilbringe juledagene sammen på tværs af familien og bo tæt på pisterne. Så kan de familiemedlemmer, der har lyst, bruge dagtimerne på at stå på ski, og om aftenen mødes alle og spiser og hygger sig indendørs med ild i pejsen, siger Turid Viken, salgs- og markedschef i SkiStar Trysil.
-Og de som først har prøvet det en gang, kommer ofte tilbage for at holde juleferie på fjeldet, tilføjer Turid.
Ægte julestemning og fuldpakket juleprogram
Også i Geilo er de helt klar til det store jule rykind. Med fantastiske forhold i alpinbakkerne og i langrendsløjperne, er der lagt op til en god gammeldags hvid jul for gæster fra Danmark og England, som er i overtal i juledagene.
På selve Juleaften serveres julegrød med mandel, julemanden kommer på besøg i alpinbakken og på hotellene og har gaver med til alle børnene. Gæsterne inviteres med til Julegudstjeneste i kirken og der serveres traditionelle norske juleretter på hotellerne. Endvidere byder juleprogrammet på trylleshow, minikoncert med det lokale kor, intimkoncerter, børnedisco, ostesmagning, familieskiløb, kanefart og yogatimer for dem som har lyst til det.
Alt er lagt til rette for at skabe gode juleminder for de mange forforventningsfulde børn og familier, som sætter kursen mod Geilo i juledagene.
Snedybder på nogle af danskernes foretrukne norske skiområder:
Destination Nedfart Terræn
Trysil 106 cm 106 cm
Hemsedal 102 cm 112 cm
Geilo 60 cm 55 cm
Kvitfjell 75 cm 100 cm
Hafjell 80 cm 90 cm
Norefjell 50 cm 70 cm
Hovden 50 cm 100 cm
Gaustablikk 70 cm 90 cm
Rauland 70 cm 110 cm
Myrkdalen 80 cm 120 cm
Voss 95 cm 80 cm
(Kilde: www.fnugg.no 18/12 2019)
Fnugg.no: Følg snedybderne på skidestinationerne
På kan man følge vejr- og sneforholdene på alle de større norske skianlæg. Hjemmesiden fortæller også, hvor mange af de enkelte anlægs skilifter, der kører, og hvor mange km langrendsspor, der er præpareret. Fnugg.no drives af destinationerne selv, og stor selvjustits gør, at man roligt kan regne med snedybderne.
Kontakt:
Presseansvarlig Mona Konuralp tlf.: 22485249 email: mokon@innovasjonnorge.no
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hvid-jul-traekker-danskerne-til-norge?releaseId=13585244








