PRM / Husk energitilskud, når du energiforbedrer din bolig

    Pressemeddelelse fra Greenmatch.dk

    Den grønne sammeligningstjeneste GreenMatch.dk har udarbejdet en guide, hvori du kan læse mere om, hvad du kan få energitilskud og håndværkerfradrag til, når du energiforbedrer din bolig. Du kan også læse mere om, i hvilke tilfælde du kan få tilskud fra energiselskaberne. Der kan nemlig være mange penge at spare, hvis du alligevel skal energirenovere din bolig – så husk at søge inden du går i gang med arbejdet.

    Spar penge, og bliv mere miljøvenlig

    Du kan modtage et energitilskud fra danske energiselskaber, når du vælger at energirenovere din bolig. Dette er blandt andet gældende, hvis du udskifter dit gamle oliefyr- eller gasfyr med jordvarme eller varmepumpe. Foruden at spare op til 50% på varmeregningen kan du tilmed modtage et tilskud fra energiselskaberne. Udover tilskud til jordvarmeanlæg og varmepumpe kan du modtage et tilskud til isolering, naturgasfyr og solceller.

    Hvor stort et tilskud, du kan få, vil afhænge af projektets omfang, samt hvilket energiselskab du benytter. Der kan være flere penge at spare ved at undersøge de forskellige energiselskabers tilskud. GreenMatch.dk har tidligere undersøgt, hvor stor forskel der på energitilskud i Danmark. Undersøgelsen viste, at der kan være helt op til 3.200 kr. forskel i tilskud alt efter, hvilket energiselskab du vælger.

    Foruden energitilskud fra de forskellige energiselskaber kan du også modtage et håndværkerfradrag på op til 12.200 kr. til både varmepumpe, jordvarme, solceller, isolering og naturgasfyr. Du kan derimod ikke få hverken energitilskud eller håndværkerfradrag til et pillefyr.

    Skal du energiforbedre din bolig i 2020?

    Står du og overvejer at energiforbedre din bolig, kan du på GreenMatch.dk læse mere om de forskellige løsninger samt modtage op til flere tilbud på energibesparende løsninger.

    Står du ovenikøbet og skal til at sælge din bolig, viser en undersøgelse fra Finans.dk, at boliger med energimærke A, B eller C bliver solgt hurtigere. En måde at opnå et bedre energimærke på, er blandt andet ved at energirenovere din bolig.

    Du kan læse mere om tilskud til energiforbedringer hos GreenMatch.dk her.

    Kontakt:

    Content Coordinator Lasse Geel tlf.: +45 70 70 20 51 email: lg@awmnetwork.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/husk-energitilskud-nar-du-energiforbedrer-din-bolig?releaseId=13585320