PRM / OnRobot lancerer ny tilpasningsdygtig vakuumgriber til robotarme

    Pressemeddelelse fra Grouleff Communications

    OnRobot, der er globalt førende inden for gribeværktøjer til robotarme, også kaldet end-of-arm tooling, afslører nu sin nyeste opfindelse VGC10. Det er en kompakt elektrisk vakuumgriber, der adresserer kundernes behov for en lille, men samtidig stærk og tilpasningsdygtig griber til stort set ethvert anvendelsesområde.

    Den kompakte VGC10, der er baseret på den prisvindende elektriske vakuumgriber OnRobot VG10’s design, er mindre og lettere end sin storebror. Dermed er den ideel til steder med begrænset plads og montering på mindre robotarme, samtidig med at nyttelasten fortsat er imponerende 15 kg.

    VGC10 er designet, så griberen hurtigt kan tages i brug, men den rummer også mange tilpasningsmuligheder – med indstillinger af sugekopperne, der let kan skiftes, og muligheden for at tilføje eller udskifte hvilken robotarm. Dermed kan meget specifikke anvendelsesbehov også indfries. Med disse konfigurationsmuligheder kan VGC10 gribe og flytte en bred vifte af både flerdimensionelle og tunge objekter, selv med en robotarm med lavere nyttelast.

    VGC10 har to individuelt styrede luftkanaler, der gør, at den kan fungere som dobbelt griber med opsamling og frigivelse i samme handling, hvilket øger effektiviteten yderligere og reducerer cyklustiden. Griberen kan også anvendes med en enkelt luftkanal, hvilket giver en højere gribeeffekt. Da der ikke er behov for kompressor eller luftforsyning – og dermed ingen udgifter, støj, plads eller vedligeholdelse forbundet med fremstillingen af komprimeret luft – er denne kompakte elektriske griber nem at implementere og flytte.

    Med den fuldt integrerede software via OnRobots nye One System Solution-platform er det enkelt at bruge VGC10 på en hvilken som helst størrelse cobot eller letvægtsrobot-arm. Dermed øges produktionsfleksibiliteten.

    “Vi fik den respons fra brugere af VC10, at at de var vilde VC10-griberens egenskaber, men nogle gange havde brug for en mere kompakt version med flere konfigurationsmuligheder – det har vi leveret nu,” siger Enrico Krog Iversen, CEO i OnRobot.

    “VGC10 er endnu et glimrende eksempel på OnRobots mission om at være en one-stop-shop inden for innovativ, kollaborativ end-of-arm-tooling, der giver industrien mulighed for at fokusere på deres automations- og anvendelsesbehov frem for robotters kompleksitet.”

    Fakta om VGC10

    • Kompakt, let og kraftfuld
    • Arme, der kan udskiftes og tilpasses
    • Sugekopper, der kan indstilles
    • 15 kg nyttelast, vægt 0,814 kg (1,79 lb)
    • 100 mm x 100 mm (under 4 inch) flade
    • 2 individuelle luftkanaler til dobbelt gribning
    • Indbygget elektrisk vakuum
    • Ikke behov for ekstern luftforsyning
    • Integreret software
    • IP54-kapslingsklasse til barske betingelser

    Om OnRobot

    Virksomheden blev grundlagt i 2015 og forenet med Perception Robotics og OptoForce i 2018, inden Purple Robotics blev opkøbt få måneder senere. I april 2019 erhvervede OnRobot rettighederne i Blue Workforce, en dansk udvikler af gribe- og visionssystemer. I dag spænder OnRobots produktsortiment over en bred vifte af end-of-arm-tooling, herunder elektriske gribere, kraft-/drejningsmomentsensorer, en vakuumgribere, den prisbelønnede Gecko-griber og værktøjsskiftere. Produktudbuddet fra OnRobot gør det hurtigere og enklere at automatisere opgaver såsom emballering, kvalitetskontrol, materialehåndtering, maskinbetjening, montering og overfladebehandling. Virksomheden planlægger at vokse i form af yderligere innovation og opkøb i de kommende år. OnRobot har sit hovedsæde i Odense, men har også afdelinger i Dallas, Soest (Tyskland), Barcelona, Warsawa, Shanghai, Tokyo, Seoul, Singapore og Budapest. Yderligere information findes på www.onrobot.com.

    Kontakt:

    CEO Malene Grouleff tlf.: 28915809 email: malene@grouleff.it

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/onrobot-lancerer-ny-tilpasningsdygtig-vakuumgriber-til-robotarme?releaseId=13585285