Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater
Det sidste æg hos andemor bliver endelig udklækket, og ud kommer en ælling, som ingen af de andre dyr i andedammen forstår. Hvad er det for en underlig farve og facon, og dur den overhovedet til noget?
Den grimme ælling er en rammefortælling, om tre duer (to operasangere og en pianist), der er trætte af at sige “gruuu” og derfor leger eventyret om ællingen, der må gå så meget igennem, før den opdager sin egen identitet.
Det er en fortælling om venskab, mobning og om at sige fra over for venner, der opfører sig dårligt.
Sangene er baseret på velkendte operaer og operetter af kendte komponister, der har fået nye danske tekster, bl.a. Mozarts Figaros bryllup og Tryllefløjten, Carl Nielsens Maskarade og Peter Heises Drot og Marsk, Franz Lehárs Den glade enke og Emmerich Kálmáns Czardasfyrstinden.
Den grimme ælling har premiere i Operaens foyer den 4. januar og er produceret med støtte fra Beckett Fonden.
Spilledatoer:
Operaens foyer, 4. januar kl. 11
Operaens foyer, 16. februar kl. 11
Operaens foyer, 21. marts kl. 11
Zoologisk Have, 30. april kl. 11 og 16
For skoleklasser (1. klasse):
Skuespilhuset, Lille Scene, 20., 21., 22 november kl. 10 og 12 Skuespilhuset, Lille Scene, 24., 25., 26., 27., 28. februar kl. 10 og 12
Stubhuset, Støvring, 2. marts kl. 10 og 12
Alfa, Aars, 3. marts kl. 10 og 12
Kultur- & ErhvervsCenter Jammerbugt, Aabybro, 4. marts kl. 10 og 12
Brønden, Brøndby: 28. og 29. april kl. 10 og kl. 12
Anbefales fra 4-10 år.
Se mere
Kontakt:
PR- og presseansvarlig KGL+, barselsvikar Annette Julie Berg tlf.: 40860003 email: ajbe@kglteater.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/eventyrlig-introduktion-til-opera-for-born?releaseId=13585259








