PRM / Succesiværksætteres forretningskoncept skaber optimisme blandt revisorer

    Pressemeddelelse fra DIGISENSE

    LaserTryk.dk er på 20 år gået fra en virksomhed med en enkelt kopimaskine til landets største trykkerivirksomhed med en årlig omsætning på en halv milliard. Succesen skyldes blandt andet stifterne, Anders Grønborg og Esben Mols Kabells, konstante fokus på at effektivisere gennem digitalisering.

    Bestræbelserne resulterede blandt andet i it-systemet Digiflow, der takket være automatisk aflæsning og postering af fakturaer, gjorde virksomhedens bogholderi 300 procent mere effektivt. Systemet blev sidenhen skilt ud som en selvstændig virksomhed – Digisense – der nu går målrettet efter de små og mellemstore revisorer.

    – Vi har oplevet en stor efterspørgsel på vores it-system fra revisorer, som gerne vil kunne tilbyde vores it-løsning til deres kunder. Vi genanvender derfor et andet succesfuldt LaserTryk-koncept kaldet White Label. Det vil sige, at vi stiller vores totalløsning til rådighed for revisorerne, så eksempelvis Revisor Jensen kan levere en digital service for sine kunder i sit eget navn, mens vi klarer driften af systemet. På den måde knyttes revisoren endnu tættere til kunden, siger Henrik Kruse, der er direktør i Digisense og som tidligere var ansvarlig for white label-løsningen i LaserTryk.dk.

    White Label-konceptet blev først brugt i LaserTryk.dk, så mindre trykkerier, der måske ikke havde fået gang i online salg, kunne stille en moderne salgsplatform til rådighed for deres kunder i eget navn. Produkter, som de små trykkerier ikke kunne levere selv, tog LaserTryk.dk sig af.

    Fra hænder til hoved

    Ifølge Jan Treu, selvstændig revisor og aktivt udvalgsmedlem i Cereda, der er en brancheforeningen for bogholdere og revisorer, er branchen parat til at implementere de digitale hjælpemidler.

    – Langt størstedelen af revisorerne er begejstret over de nye digitale muligheder, mens en lille gruppe er nervøse for forandringerne. Der er følelser og vaner på spil, men i Cereda har vi helt klart den holdning, at vi konstant skal kigge på de nye muligheder. Jeg har derfor anbefalet Cereda at lade Digisenses løsning være en medlemsfordel for alle foreningens medlemmer, fortæller Jan Treu, der ejer og leder virksomheden Delta Regnskab, og fortsætter:

    – Vores kunder får en intelligent løsning, og vi bruger mindre tid på indtastning. Den tid kan vi så bruge på rådgivning og fortolkning, hvilket har meget større værdi for kunden. Det handler om at flytte arbejdet fra hænderne til hovedet, og vi regner med, at Digiflow resulterer i en effektivisering på mellem fem og ti procent, fortæller Jan Treu, og pointerer, at andre revisionsselskaber kan opnå endnu større gevinst, da Delta Regnskab allerede er langt fremme med digitaliseringen af deres arbejde.

    Stor interesse i infomøder

    Holdet bag Digisense forklarer mere om digitalisering af revisorbranchen i en række seminarer. De første arrangementer blev komplet udsolgt, og Henrik Kruse forventer, at det samme sker, når virksomheden gentager succesen på Scandic Odense 9. januar 2020.

    – Vi er blevet komplet væltet bagover af interesse, og vi har travlt med at stable flere arrangementer på benene – det næste bliver i Odense den 9. januar. Det vidner om, at revisorerne virkelig gerne vil den digitale omstilling. Vi har udsolgt til de to første arrangementer i Aarhus og Lyngby, men det er stadig muligt at få plads til vores tredje seminar, forsikrer Henrik Kruse og pointerer, at hvis man vil forrest i billetkøen til eventet i Odense, kan man forudbestille her.

    Kontakt:

    Henrik Kruse
    CEO, Digisense A/S
    (+45) 22 27 96 97
    hk@digisense.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/succesivaerksaetteres-forretningskoncept-skaber-optimisme-blandt-revisorer?releaseId=13585007