Pressemeddelelse fra Erhvervshus Midtjylland
“Turismesektoren er vigtig for region Midtjylland, og rummer et stort potentiale” udtaler direktør for Erhvervshus Midtjylland, Erik Krarup og uddyber “Med vores specialiserede vejledningog ydelser i øvrigt i Erhvervshus Midtjylland arbejder vi for at enhver virksomhed i Midtjylland med specialiserede behov møder de rette tilbud og kompetencer. Med den nye samarbejdsaftale med Dansk Kyst- og Naturturisme får vi nu i højere grad mulighed for at stille skarpt på virksomhedernes behov inden for turismesektoren.”
Den nye samarbejdsaftale skal sikre en vidensudveksling mellem de to parter, som hver især bringer relevant og aktuel viden med sig, som den anden part kan drage nytte af. Direktør for Dansk Kyst- og Naturturisme Jens Hausted udtaler i den forbindelse “Det er af stor betydning for os at højne midtjyske erhvervsfremmeaktørers kendskab til tendenser og udviklingsmuligheder inden for turismesektoren, ligeså vel som vi kan drage stor nytte af de kompetencer, der ligger på almen forretningsudvikling og de mange ydelser, der ligger hos Erhvervshus Midtjylland og Erhvervshusets samarbejdspartnere. Derfor glæder vi os over samarbejdet, som skal sikre, at turismevirksomheder i Midtjylland fremadrettet vil blive mødt af de rette tilbud og kompetencer, som skal understøtte erhvervsudviklingen, fremme produktivitet og konkurrenceevne i virksomhederne”.
Konkret vil samarbejdsaftalen betyde, at der bliver øget fokus på behovene i turismesektoren hos Erhvervshus Midtjylland, som således kan målrette sine tilbud i forhold hertil. Tilsvarende er det et mål, at kendskabet til mulighederne i erhvervsfremmesystemet bliver højere blandt iværksættere og virksomheder i turismeerhvervet.
Kontakt:
Direktør Erhvervshus Midtjylland, Erik Krarup
Mail: ek@erhvervshusmidtjylland.dk | Tlf.: 70 22 00 76
Direktør Dansk Kyst- og Naturturisme, Jens Hausted
Mail: jha@kystognaturturisme.dk | Tlf.: 23 32 90 09
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/styrket-samarbejdet-mellem-erhvervshus-midtjylland-og-dansk-kyst–og-naturturisme-skal-stotte-turismevirksomheder-til-oget-vaekst-og-udvikling?releaseId=13585204








