PRM / Østjyske ledere blandt de bedst lønnede

    Pressemeddelelse fra Lederne

    De privatansatte ledere i Østjylland tjente gennemsnitligt 57.993 kroner i september 2019. Dermed er de østjyske ledere de højestlønnede uden for hovedstadsområdet

    De østjyske lederes løn steg med 2,2 procent fra september 2018 til september 2019. Det er lidt under den stigning på 2,6 procent som ledere på landplan har fået. Det er også en lidt lavere end stigningen for alle lønmodtagere i samme periode, som var på 2,5 procent.

    Lederne i Østjylland får dog stadig en reallønsstigning på 1,7 procent, da forbrugerpriserne kun steg med en halv procent i samme periode.

    Afdelingsformanden for Lederne Kronjylland, Kirsten Hvid Schmidt, glæder sig over, at de østjyske ledere fortsat er blandt de bedst lønnede i landet men havde gerne set, at lønudviklingen havde fulgt resten af arbejdsmarkedet. Sidste år fik lederne i Østjylland dog en stigning, der var større end landsgennemsnittet.

    – Den vækst, vi har oplevet i det østjyske de senere år, er i høj grad skabt af dygtige ledere, der har formået at gribe de muligheder, som de gode tider har skabt. Det håber jeg, at lederne vil blive honoreret for de kommende år, siger Kirsten Hvid Schmidt.

    Løn og lønstigninger til ledere i den private sektor fordelt efter virksomhedens beliggenhed


    Gennemsnit, september 2019

    Stigning

    Nedre kvartil

    Median

    Øvre kvartil

    90% fraktil

    2018-2019

    København og omegn

    65.611

    2,6%

    47.200

    60.000

    76.030

    98.300

    Nord- og Østsjælland

    61.788

    2,7%

    45.000

    56.000

    69.999

    93.300

    Vest- og Sydsjælland, Lolland, Falster, Bornholm

    53.130

    2,7%

    39.800

    48.817

    62.500

    77.845

    Fyn m. øer

    55.226

    2,1%

    40.000

    50.000

    64.000

    79.884

    Sydjylland

    57.471

    3,2%

    42.863

    53.000

    66.700

    85.000

    Østjylland*

    57.993

    2,2%

    42.705

    52.960

    66.700

    85.751

    Vestjylland

    55.567

    2,5%

    42.000

    51.000

    63.720

    80.000

    Nordjylland

    53.710

    2,8%

    40.008

    48.000

    61.530

    78.900

    Hele Landet

    59.865

    2,6%

    43.500

    54.585

    70.000

    90.000

    * Omfatter kommunerne Norddjurs, Syddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Aarhus, Horsens, Hedensted.

    Note: Tallene er bruttolønninger inkl. pension og evt. andre løndele.

    Kilde: Undersøgelse gennemført af analysebureauet YouGov for Lederne blandt 10.997 privatansatte ledere.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ostjyske-ledere-blandt-de-bedst-lonnede?releaseId=13584856