PRM / Fokus på rengøring: Kvalitet og kompetencer i høj kurs hos fødevarebranchen

    Pressemeddelelse fra Anders Andersen Rengøring

    Mange fødevarevirksomheder får i disse år øjnene mere op for vigtigheden af at have en god, kompetent rengøringssamarbejdspartner. Specialkompetencer og kvalitetssikring er en mangelvare hos en del leverandører, og det har branchen sat fokus på. Blandt andet viste en brancheanalyse fra Dansk Erhverv i 2016, at virksomhederne køber markant mere specialiseret rengøring relativt til traditionel rengøring.

    Mangelfuld og tilfældig kvalitet kan koste dyrt for en fødevarevirksomhed, hvor blandt andet sundheds- og veterinærmyndigheder holder et skarpt øje med hygiejnen og rengøringen. Fødevarelovgivningen er senest skærpet i sommeren 2018.

    – Vi oplever, at der de seneste år er flere fødevarevirksomheder, der har indset, at rengøring ikke bare er rengøring. Så udviklingen påpeget af Dansk Erhverv er blot accelereret de seneste par år. Der er travlhed i rengøringsbranchen lige nu, og det stiller endnu større krav til den leverandør en virksomhed laver aftale med, forklarer Jørg Gøttler, der er kommunikationsansvarlig hos rengøringsvirksomheden Anders Andersens Rengøring.

    Der er en del krav, som rengøringen skal leve op til i forskellige typer af fødevarevirksomheder, og derfor er det ifølge Jørg Gøttler vigtigt, at virksomheden stoler fuldt ud på kvaliteten af det arbejde, som rengøringsfirmaet udfører.

    – Det kan være dyrt at sjuske med hygiejnen, og det er der flere virksomheder, der har lært på den hårde måde. Et dårligt ry kan klæbe til en fødevareproducent længe, pointerer han.

    Særlige opgaver kræver særlige kompetencer

    Ifølge Jørg Gøttler er der forskellige certificeringer og kompetencer, som det er vigtigt at have fokus på, når der kan være særlige behov hos en fødevarevirksomhed. Samtidig kan der også være specialopgaver i rengøringen, der kræver, at servicepersonalet er rigtigt uddannet og har de rigtige certifikater.

    – Et godt uddannet personale sætter os i en god position, når vi skal servicere især store fødevarevirksomheder, men det sætter os også i en position i forhold til at udvikle forretningen, fordi specialkompetencer er i høj kurs i markedet. Når vi får en stor tillid fra en lang række vigtige kunder, kan vi udvikle et endnu bedre produkt til dem, fortæller Jørg Gøttler.

    Anders Andersens Rengøring er stiftet af Anders Andersen tilbage i 1968, og virksomheden er bygget på grundprincipper som ordentlighed og grundighed. Virksomheden er frontløber, når det kommer til kvalitet og bæredygtighed og var blandt andet først på det danske marked med Svanemærket rengøring.

    Kontakt:

    Pressekontakt
    Dennis Christensen
    Telefon: 61677464
    Mail: dch@epicent.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fokus-pa-rengoring-kvalitet-og-kompetencer-i-hoj-kurs-hos-fodevarebranchen?releaseId=13584390