PRM / Storebælt månedstrafik: Fortsat fald i trafikken på broen

    Pressemeddelelse fra Sund & Bælt

    For tredje måned i træk falder trafikken på Storebæltsbroen. Faldet afspejler en generel europæisk tendens.

    August satte trafikrekord på Storebæltsbroen med næsten 1,3 mio. køretøjer. Lige siden har trafikken været dalende. I alt kørte godt 1 mio. køretøjer over Storebæltsbroen i november, hvilket er 0,6 pct. færre end november sidste år. Dermed er det tredje måned i træk med fald i trafikken på broen, idet september og oktober bød på et fald på hhv. 0,3 og 0,2 pct.

    En tendens i Europa

    Personbiltrafikken faldt med hhv. 0,8 pct. i september og 0,3 pct. i både oktober og november, sammenlignet med samme periode 2018.

    – Faldet i personbiltrafikken på Storebælt afspejler en tendens, vi ser flere steder i Europa dette efterår, siger Camilla Riff Brems, Analysechef i Sund & Bælt.

    Også faldet i bustrafikken, som har været markant gennem det meste af 2019, fortsætter i november med 11 færre busser over broen i døgnet, hvilket svarer til et fald på godt 9 pct.

    En ekstra weekenddag påvirker lastbiltrafikken

    I november kørte godt 4.200 lastbiler over broen i gennemsnit per døgn. Det er 2,6 pct. færre lastbiler om dagen end november 2018.

    – Den faldende lastbiltrafik kan til dels tilskrives en ekstra weekenddag i måneden, da flere lastbiler kører over broen på hverdage. Men selvom vi tager højde for den ekstra weekenddag, er væksten i lastbiltrafikken markant aftagende, slutter Camilla Riff Brems.

    Trafiktal for november 2019

    November

    År-til-dato

    20192018Ændring20192018Ændring
    Personbiler30.33630.438-0,3%32.40131.7851,9%
    Lastbiler4.2224.334-2,6%4.1964.1211,8%
    Busser111122-9,1%133137-2,8%
    Total34.66934.894-0,6%36.73036.0441,9%

    Link til månedsoversigt.

    Kontakt:

    Kommunikationschef Lene Gebauer Thomsen tlf.: +4521704450 email: lgt@sbf.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/storebaelt-manedstrafik-fortsat-fald-i-trafikken-pa-broen?releaseId=13584867