Pressemeddelelse fra VIA University College
Der er stadig mulighed for at søge ind på en uddannelse, hvis man ikke lige kom ind på sit drømmestudie i forbindelse med sommerens optagelsesrunde til de videregående uddannelser. Et af de steder, der tilbyder de studerende at starte til februar, er på læreruddannelsen i Silkeborg. Her byder man indenfor til åbent hus for alle interesserede på mandag den 9. december fra kl. 15.00-17.00.
“Der er ikke så mange læreruddannelser, der tilbyder vinteroptag, men her i Silkeborg plejer vi at kunne optage studerende nok til to hold, som starter til februar. Mange af vores vinterstartere er glade for enten at kunne forlænge deres sabbatår med et halvt år eller måske bare nøjes med et halvt år. Men vi får også ansøgere, som i første omgang ikke er kommet ind på det studie, de oprindeligt søgte, eller som finder ud af, at de har valgt forkert,” fortæller Dorthe Busk Mølgaard, der er studievejleder og lektor på læreruddannelsen i Silkeborg.
Alle, der starter på læreruddannelsen i februar, kommer igennem den præcis samme 4-årige læreruddannelse, som dem, der startede i august.
Åbent hus-arrangementet er tilrettelagt som en café, hvor man vil få mulighed for at tale med både studerende, undervisere og studievejledere om læreruddannelsen. Ligeledes vil det være muligt at få en rundvisning på VIAs campus i Silkeborg, hvor læreruddannelsen holder til.
Arrangementet finder sted mandag den 9. december fra kl. 15.00-17.00 på VIAs campus Silkeborg, Nattergalevej 1, 8600 Silkeborg, og kræver ikke forudgående tilmelding.
Yderligere oplysninger:
Dorthe Busk Mølgaard
Studievejleder og lektor på læreruddannelsen i Silkeborg
Tlf. 87 55 31 13
Casper Grud Nielsen
Journalist på VIA University College
Tlf. 87 55 15 16
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/abent-hus-laereruddannelsen-i-silkeborg-inviterer-indenfor?releaseId=13584631








