PRM / Mød De Unges Boghjørne

    Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

    Er du på jagt efter den helt rigtige boggave til familiens unge? Eller er du bare ude efter inspiration til din egen læsning? Så mød op hos Langes Bog & Ide på Torvestræde i Næstved lørdag den 14. december kl. 11.00-13.00, når De Unges Boghjørne (DUB) fra Næstved Bibliotek er på besøg. DUB vil være til stede og hjælpe med inspiration til bogjulegaver til unge. De er også altid friske på en god bogsnak og måske endda en “bog versus film”-diskussion.

    Næstved Biblioteks Boghjørne

    De Unges Boghjørne er tilknyttet Næstved Bibliotek og Borgerservice som frivillige. De hjælper til ved større arrangementer og har de seneste par år været en fast del af Herlufsholm Fantasy Bogmesse. De er nu en del af Næver Ending Stories.

    DUB har en blog, en Instagram-profil og en hjemmeside, hvor de lægger boganmeldelser op. De læser primært ungdomsbøger, men kan også finde på at kaste sig over voksenbøger, selvhjælpsbøger og meget mere.

    Læs mere på www.dubbooks.com

    Kontakt:

    Kulturformidler Pinaki Thorlin, Næstved Bibliotek og Borgerservice, tlf. 5588 4142, mail pthor@naestved.dk
    Bibliotekar Lena Lund Olsen, Næstved Bibliotek og Borgerservice, tlf. 5588 4021, mail leols@naestved.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mod-de-unges-boghjorne?releaseId=13584337