PRM / Ny Uno-X i Silkeborg indbyder til en hyggelig åbning med lynhurtige besparelser

    Pressemeddelelse fra Uno-X

    Uno-X på Stagehøjvej 2A lige overfor Jysk Park har efter en ombygning igen åbnet op for hanerne. Det markerer Uno-X ved at holde åbningsdage fra mandag d. 2. december til onsdag d. 4. december, hvor brændstofpriserne vil være ekstra gode, og der vil være julegodter til alle bilister mellem klokken 15-17.

    I åbningsdagene vil Uno-X’ distriktspartner Claus Kruse også være til stede på Stagehøjvej 2A, hvor han vil kunne fortælle mere om Uno-X’ nye stationskoncept samt give bilister en hjælpende hånd med tankningen.

    “På den ombyggede Uno-X på Stagehøjvej 2A vil både pendlere og lokale bilister få en lynhurtig og topmoderne tankningsoplevelse, hvor der tænkt på alt. Hos Uno-X vil vi være billigst i lokalområdet, og med vores nye stationskoncept har vi gjort tankningen på Stagehøjvej 2A så hurtig, enkel, tryg – og selvfølgelig med lynhurtige besparelser,” siger Claus Kruse, der er distriktspartner hos Uno-X i Silkeborg.

    Helt nyt stationskoncept

    Claus Kruse fremhæver også, at kunder vil få en unik tankningsoplevelse med blandt andet to ekstra kørebaner, så tankningen bliver mere effektiv. Derudover får Uno-X stationen en stor prismast, der gør det muligt at se de lave priser på lang afstand, lynhurtige betalingsautomater med kontaktløs kortbetaling og MobilePay samt et flot skærmtag med tryg og behagelig belysning.

    “Vi er endelig klar til at byde kunder ind forbi vores ombyggede Uno-X på Staghøjvej 2A i Silkeborg, og jeg glæder mig meget til at tilbringe et par hyggelige timer sammen med vores kunder,” afslutter han.

    Læs mere om Uno-X’ nye stationskoncept samt ombygning her: www.unox.dk

    For yderligere information, kontakt:

    • Henrik Antonsen, kommunikaton- og marketingansvarlig hos Uno-X Danmark A/S, tlf. 40 88 88 38

      Vedhæftede billede er til fri, redaktionel afbenyttelse.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-uno-x-i-silkeborg-indbyder-til-en-hyggelig-abning-med-lynhurtige-besparelser?releaseId=13584115