Pressemeddelelse fra Erhvervshus Midtjylland
Iværksættere efterspørger eksperter der kan rådgive investorerne En helt ny type af iværksættere har fokus på én ting – nemlig bæredygtige innovationer. I hele landet
pibler det frem med iværksættervirksomheder, som udvikler alt fra alternativer til plast, disruptive energiteknologier og isoleringsmaterialer af ålegræs, som fungerer som CO2-lagre. Samfundets komplekse udfordringer kalder på komplekse og tekniske løsninger, som kan være svære at forstå og gennemskue for dem, der sidder og tildeler offentlige eller private penge til nye virksomheder.
“For at få adgang til kapital fra f.eks. pensionskasser har vi brug for et fundament for impact startups og skalering. Der mangler eksperter der kan vurdere og rådgive investorer omkring bæredygtige innovationer.” Siger Thomas Brorsen Pedersen founder og CEO Pond.
Mange af de grønne startups i Danmark besidder et højt kompetenceniveau og stor faglig teknisk viden indenfor deres område. Det er virksomheden Pond Biomaterials og Seaborg Technologies et godt eksempel på, som begge var med til dagens iværksætter-arrangement på Aarhus Rådhus. Begge virksomheder udvikler på tekniske løsninger, henholdsvis et erstatningsmateriale til plast og et alternativ til traditionelt atomenergi. Seaborg oplever at de danske fonde er langt mere kortsigtede
og mindre risikovillige end udenlandske fonde og partnere.
“Hvis vi ikke får et mere langsigtet og risikovilligt finansielt økosystem i Danmark for startups, er jeg bange for at vi går glip af en ny Vestas, eller at de nye virksomheder, som vi ser i dag flytter til udlandet” Siger Peter Kofler, formand, Dansk Iværksætter Forening.
Også de mere socialt bæredygtige startups pibler frem Det var ikke kun højteknologiske løsninger til klimaudfordringerne der var i fokus i går. Der blev nemlig uddelt en pris på 100.000 kr. til årets kvindelig rollemodel. Prisen gik til stifter af Konfront ApS, Anne Kristine Schwartzbach. Oprindeligt er Anne Kristine lærer og arbejdede i flere år med børn
og unge med autisme og angst. Det var i den forbindelse, hun stødte på Virtual Reality. Anne så et behov hos de unge mennesker, som hun arbejdede med. Hun så en ny måde man kunne behandle deres problemer på. Hun stiftede Konfront ApS, som er en virksomhed, der tænker helt nyt, når det handler om en forebyggende indsats i forhold til mennesker med mentale udfordringer. Teknologien er afgørende og et vigtigt redskab i arbejdet med at øge og forbedre den mentale sundhed. Om prisen sagde hun: “Det her er den største anerkendelse i mit liv”.
Kontakt:
Kontakt Peter Kofler, Formand for Dansk Iværksætterforening
Tlf. 40 40 40 04 | peter@kpic.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gront-ivaerksaetteri-spirer-som-aldrig-for?releaseId=13583334








