PRM / Monica Lylloff tildeles Handicapprisen 2019

    Pressemeddelelse fra Fredensborg Kommune

    “Med kampagnen #enmillionstemmer og med facebookgruppen “Bak op om de pårørende til handicap og psykisk sårbarhed”, har Monica været med til at løfte handicapdagsordenen nationalt.

    Hun har leveret et eminent bidrag til forståelse af, hvordan familielivet fungerer og håndteres, når familiemedlemmer har særlige behov. Monica har med stort engagement afholdt foredrag, møder med ministre og ordfører for at forbedre handicappede og deres pårørendes forhold, og har også skrevet bogen “Seje mor” om sit eget liv, som mor til tre børn med særlige behov.

    Monica går ikke efter en konfronterende dialog, men går konstruktivt til sagen ved at beskrive konkrete levevilkår for familier, der har familiemedlemmer med særlige behov. Hun har også bidraget til øget tilgængelighed for borgere i Fredensborg Kommune med funktionsnedsættelser ved at få idéen om en badebro på Nivå Strand særligt til målgruppen.

    Det er en værdig vinder af årets handicappris”, siger formand for Handicaprådet Kristian Hegaard.

    Kontakt:

    Formand for Handicaprådet, Kristian Hegaard (B), tlf.: 22 44 22 89

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/monica-lylloff-tildeles-handicapprisen-2019?releaseId=13582890