Pressemeddelelse fra Plantorama
For de fleste børn er julen en dejlig tid fyldt med pebernøddebagning, nisselege og gode gaver. Men der findes desværre også danske børn, der ikke har den glæde.
Julemærkefonden har i over 100 år kæmpet for at hjælpe udsatte børn til mere trivsel og større selvværd. Tidligere kom størstedelen af indtægterne til at drive julemærkehjemmene fra salget af julemærker, men danskerne sender færre breve, og det har sat julemærket under pres.
– For nogle år siden overvejede vi at lukke et af vores dengang fire julemærkehjem, fordi færre og færre køber julemærker. Men ved at finde andre måder at få støtte på, har vi fået vendt udviklingen, og i dag er der fem julemærkehjem. Men vi har stadig brug for folks opbakning for at kunne give den større og omsorg, som børnene har brug for, fortæller Klaus Holm, der er samarbejdsansvarlig hos Julemærkefonden.
Køb en julestjerne og støt
På den baggrund har Julemærkefonden og Plantorama netop lanceret kampagnen “Giv et barn smilet tilbage”, som løber fra uge 46 til og med uge 50. Her donerer Plantorama fem kroner til Julemærkefonden for hver , du køber.
– Det betyder rigtig meget for os at være med til at gøre en forskel for udsatte børn. Langt de fleste kender jo Julemærkefondens vigtige arbejde, vi håber på, at rigtig mange vil støtte op om kampagnen, så vi kan få sendt så mange penge som muligt afsted. Vores mål er at ramme 20.000 solgte luksusjulestjerner, hvilket vil give en donation på 100.000 kroner, fortæller Morten Wiinberg, der er indkøbschef hos Plantorama.
Gør en stor forskel
Hos Julemærkefonden gør hver en krone en forskel, fortæller Klaus Holm.
– De børn, der kommer til os, har mistet troen på sig selv. På julemærkehjemmene lærer vi dem at indgå i fællesskaber og skaber en tryg og sund hverdag, der giver dem en oplevelse af glæde og værdighed. Vi er virkelig taknemmelige for økonomisk støtte, for det er jo det, der i sidste ende gør, at vi kan fortsætte arbejdet, understreger han.
Luksusjulestjernen koster normalt 49,95, men i fra uge 46 til og med uge 50 fås de til 39,95 kroner i alle Plantoramas . For hver solgt luksusjulestjerne donerer Plantorama fem kroner til Julemærkefondens fem julemærkehjem.
Kontakt:
Morten Wiinberg
Indkøbschef, Plantorama
(+45) 26 80 12 34
msw@plantorama.dk
Klaus Holm
Samarbejdsansvarlig, Julemærkefonden
(+45) 30 59 77 78
klaus.holm@julemaerket.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/julen-bor-vaere-bornenes-fest-kob-en-julestjerne-og-stot-udsatte-born?releaseId=13582708








