PRM / National trafikpris til borgere med særlige behov

    Pressemeddelelse fra GF Fonden

    Hvad kan og skal den enkelte borger selv gøre for at bevæge sig sikkert rundt i trafikken? Det spørgsmål har de stillet sig selv på institutionerne Tre Birke og Birkelund i Herning og i Aktivitetshuset i Vildbjerg. Her tilbyder de beskyttet beskæftigelse, aktiviteter og samvær for borgerne, og et vigtigt pædagogisk element er at gøre borgerne selvhjulpne.

    – Vi ser alle meget frem til prisoverrækkelsen torsdag, for vi er utroligt stolte af, at GF Fonden har valgt at give os en national trafikpris for vores trafiksikkerhedsarbejde, fortæller insitutionsleder Jørgen Bitsch.

    Synlighed og sikkerhed i trafikken er omdrejningspunktet for projektet. Borgerne har haft besøg af politiet, som har fortalt om færdselsregler, de har været på biblioteket og lånt materiale, som kan belyse trafikforhold. Og – ikke mindst – har de været ude i trafikken på ugentlige gå- og cykelture. Erfaringerne er gode, og de involverede borgere har været særdeles motiverede gennem hele forløbet.

    Pressen er inviteret til prisoverækkelsen, der foregår på torsdag den 31. oktober på institutitionen Tre Birke, Dueoddevej 9, 7400 Herning.

    10.00: 130 borgere sendes ud på trafiksikre gåture i lokalområdet.

    10.40: Diplomoverrækkelse til alle involverede borgere i Tre Birkes kantine.

    11.00: Overrækkelse af GF Trafikpris ved Vagn Lauridsen, bestyrelsesmedlem i GF Fonden, og Piia Grønne-Reinholdt, afdelingschef for GF MidtVest. Med prisen følger 10.000 kroner.

    11.30: Pizzaspisning i kantinen.

    Umiddelbart efter selve overrækkelsen vil der være mulighed for fotografering og interviews, hvor borgere og ledere fortæller mere om projektet.

    ***
    Som en service til de medier, der ikke selv har mulighed for at være med til prisoverrækkelsen, sender vi fredag en reportage med fotos fra arrangementet.

    Kontakt:

    Kommunikationskonsulent Rasmus Gade, GF Fonden, mobil 25572020, gade@gfforsikring.dk
    Institutionsleder Jørgen M. Bitsch (Tre Birke, Birkelund og Aktivitetshuset), Herning kommune, mobil 40553403, trbjb@herning.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/national-trafikpris-til-borgere-med-saerlige-behov?releaseId=13582049