PRM / Hvad betød Berlinmurens fald for techno-musikken?

    Pressemeddelelse fra Sort/Hvid

    “Vi dykker ned i klubmiljøet og den elektroniske musik de sidste 30 år. Fra ’89, hvor computeren knap fandtes og frem til i dag, hvor en algoritme kan sammensætte et salgssikkert hit. Påvirkningen fra den teknologiske udvikling kan jo direkte høres i den elektroniske musik. Modsat kan subkulturer, som er startet i klubmiljøet, også spores i større samfundsmæssige holdningsændringer. For eksempel i forhold til køn og seksualitet,” fortæller instruktør Erik Pold.

    ELECTRONIC er en hybrid mellem en elektronisk koncert og en tidsrejse i en musikgenre og i et samfund, der har gennemgået en ekstrem udvikling de sidste tre årtier. Musikalsk, politisk og menneskeligt.

    Hvordan lyder ’89?

    Hvad kenderegner lyden af 1989? Hvordan dansede man anderledes til techno i 90’erne end i dag? Hvad skete der med musikken, da hele verden stoppede med at trække vejret den 11. september 2001? Hvorfor har rave-kulturen og den elektroniske musik altid været tiltrækkende for minoriteter og marginaliserede grupper? Og hvornår er en fest politisk?

    “Vi er gået nærmest videnskabeligt til værks. Vi har undersøgt: Hvilke trommemaskiner brugte man i 90’erne? Hvad er lyden af ’89? Hvordan kan man høre på musikken, at teknologien har udviklet sig? Vi skaber musikken med de tidstypiske instrumenter, så man vil kunne høre tiden i musikken,” fortæller Jens Berents Christiansen aka Rumpistol.

    Publikum kommer med på klub i ELECTRONIC. Klubbens DJ’s er den elektroniske musiker Jens Berents Christiansen aka Rumpistol og den fremadstormende sangerinde Julie Aagaard aka Kill J. De står hver aften live på scenen. Sammen med tre skuespillere – Anton Hjejle, Pernille Koch og Tobias Shaw – tager de publikum med fra 1989 til i dag, hvor den hårde techno gør København kendt ude i den store verden. Det sker i en videoscenografi af den elektroniske musiks ikoniske visuals skabt af scenograf Rikke Juellund og videokunstner Helle Lyshøj. Manuskriptet er skrevet af Tomas Lagermand Lundme, der ligesom Erik Pold selv har dyrket klubmiljøet.

    Forestillingen har premiere den 21. november på Sort/Hvid og skabes i samarbejde med Liminal.

    HOLDET BAG ELECTRONIC

    Medvirkende Anton Hjejle, Tobias Shaw og Pernille Kock

    Musik RUMPISTOL (Jens Berents Christiansen) og KILL J (Julie Aagaard)

    Instruktion Erik Pold

    Manuskript Tomas Lagermand Lundme

    Scenografi Rikke Juellund

    Videodesign Helle Lyshøj

    Lysdesign Mikkel Jensen

    Kontakt:

    Pressekontakt / Anders Thrue Djurslev / ad@sort-hvid.dk / 25 11 47 02

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hvad-betod-berlinmurens-fald-for-techno-musikken?releaseId=13581877