PRM / Region Syddanmark udlånte flest penge til beboerindskudslån

    Pressemeddelelse fra Lånio.dk

    Overblik over Region Syddanmarks udlån

    En ny undersøgelse fra Lånio.dk viser, at Region Syddanmark i 2018 havde 1,2 mio. indbyggerer. Hvis det samlede udlån til beboerindskud fordeles på indbyggertallet, svarer det til, at Region Syddanmark udlånte 305 kr. pr. indbygger.

    Når man kigger på, hvor meget der bliver udlånt i beboerindskud, giver det også mening at kigge på, hvor stor en andel af kommunernes boliger, der er af almene boliger. Det skyldes, at det kun er muligt at ansøge om et beboerindskudslån, hvis du flytter til denne boligtype.

    20% af alle boliger i Danmark består af almene boliger, hvilket svarer til 573.000 boliger. I Region Syddanmark består kun 16% af det samlede antal boliger af almene boliger, svarende til 118.063 boliger. Region Syddanmark har dermed færre boliger, hvor der kan ansøges om et lån til beboerindskud. På trods af dette udlånte Region Syddanmark det største beløb ud i samlet beboerindskud.

    Esbjerg Kommune udlånte 532 kr. pr. indbygger

    Undersøgelsen viser, at Esbjerg Kommune er den kommune, der udlånte mest pr. indbygger i Region Syddanmark. Med et udlån til beboerindskud på 532 kr. pr. indbygger er Esbjerg den kommune, der udlånte tredjemest i landet.

    Ser man derimod på den kommune, der udlånte mindst i beboerindskud, vil man finde Fanø Kommune. I Fanø Kommune blev der udlånt 62 kr. pr. indbygger. Det svarer til, at Esbjerg Kommune udlånte 8,5 gange så meget som Fanø Kommune.

    Sådan er undersøgelsen udarbejdet

    Vi har undersøgt, hvor meget landets kommuner udbetaler i beboerindskud. Vi har indsamlet data fra kommunernes årsregnskab i 2018 igennem Danmarks Statistik for at kunne se det samlede udlånte beløb.

    For at gøre udlånene sammenlignelige har vi inddraget kommunernes indbyggertal og undersøgt, hvor meget udlånet svarer til pr. indbygger. Derudover har vi indsamlet data over, hvor stor en procentdel af kommunernes boliger, der består af almene boliger.

    Læs mere om undersøgelsen, og få et overblik over alle landets kommuner og regioner i de interaktive kort her.

    Kontakt:

    Presseansvarlig Camilla Kruuse tlf.: +45 38 41 03 02 email: ck@laanio.dk

    Content Coordinator Lasse Geel tlf.: +45 38 41 03 02 email: lg@awmnetwork.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/region-syddanmark-udlante-flest-penge-til-beboerindskudslan?releaseId=13581787