Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri
Næsten hver anden midtjyde (49,3 procent) har ikke taget stilling til det sidste hvilested eller også overlader de beslutningen til deres pårørende. Det er resultaterne af en undersøgelse, som A&B Analyse har foretaget for Stenhuggerlauget Danmark i Dansk Byggeri. Paradoksalt nok har næsten halvdelen af midtjyderne (47,7 procent) heller ikke har talt med deres familie og venner om, hvordan de ønsker, at deres egen begravelse eller bisættelse skal foregå.
– Vi oplever ofte, at folk, der har mistet deres kære, er frustreret, fordi de ikke ved, hvordan de skal begrave eller bisætte, den de har mistet. Når en person går bort, bliver de pårørende afkrævet nogle hurtige og svære beslutninger i en sårbar situation. Hvis de på forhånd havde taget snakken med deres kære, kunne det lette presset på de pårørende, siger oldermand i Stenhuggerlauget Danmark i Dansk Byggeri, Ole Grage.
Vi glemmer de pårørende
Når vi undlader og måske endda undgår snakken om den sidste rejse, glemmer vi samtidig, hvad der er bedst for de efterladte. Det mener biskop i Ribe Stift, Elof Westergaard, der også er formand for Foreningen for Kirkegårdskultur.
– Opmærksomheden er ofte rettet mod den døende og hvilken begravelse, vedkommende har brug for. Vi glemmer ofte, at det er familien og vennerne, der står tilbage med sorgen og givetvis har behov for et sted, hvor de kan mindes deres kære. Uden snakken om døden overser vi ganske enkelt de pårørendes behov, som ofte er det, der skal give dem mod leve videre uden deres kære, som de har sagt farvel til, siger Elof Westergaard.
Vi vil mindes vores kære på et gravsted
Under to ud af ti midtjyder (19,8 procent) vil begraves på et kendt gravsted. Derimod vil næsten hver anden midtjyde (47,5 procent) vælge et kendt gravsted, som deres kæres sidste hvilested, hvis den afdøde ikke selv har taget stilling. Elof Westergaard mener, at årsagen til forskellen er, at midtjyderne ikke vil være til besvær for deres pårørende, men derimod har behov for et mindested, når det gælder begravelsen af deres kære, som de har mistet.
– Midtjyderne vil ikke være til besvær for de efterladte. Derfor tror de, at de gør deres pårørende en tjeneste ved at fravælge et kendt gravsted, men faktisk gør de det modsatte. Over halvdelen af midtjyderne (51,4 procent) besøger deres kære på kirkegården minimum en gang om året. Det vidner om, at de efterladte gerne vil have et mindested, hvor de kan bearbejde sorgen over at have mistet deres kære, siger Elof Westergaard, der mener, at vi ikke må ignorere betydningen af et mindested, fordi vi ikke vil at tage snakken.
Han er bekymret over den misforståelse, der kan opstå mellem den dødende og de pårørende, hvis de ikke tager snakken om det sidste hvilested.
– Vi må tænke på, hvad der vil være til gavn og glæde for de pårørende, der står tilbage. Selvom vi dør, er vi stadig en del af andres liv. Vi må have tillid til, at det betyder noget for de efterladte. Et afsluttet liv skal ikke gå i glemmebogen, men skal mindes, og det kan det på en kirkegård. Det er her, at alle historierne ligger begravet, siger Elof Westergaard.
Kontakt:
Elof Westegaard, biskop i Ribe Stift og formand for Foreningen for Kirkegårdskultur, tlf. 24 67 70 40
Ole Grage, oldermand i Stenhuggerlauget Danmark i Dansk Byggeri,
tlf. 40 14 16 00
Ann-Katrine Lloyd Westphall, kommunikationsmedarbejder i Dansk Byggeri,
tlf. 51 85 64 73
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-undersogelse-midtjyderne-skal-tale-mere-om-doden?releaseId=13581671
