Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S
Ingegärd og Bertil er begge blevet opdraget i den svenske frikirke med alt, hvad der hører sig til af traditioner, sammenhold og et patriarkalsk livssyn. Men nye svingninger i tiden får de to til at blive hippier i slutningen af 60’erne, og de aftaler, at Ingegärd skal sætte sin forskerkarriere på pause, så hun kan føde deres børn, og så skal Bertil senere sætte sin forskerkarriere på pause for at passe børnene. Men da Ingegärd har født Jonas og hans tre søskende, holder Bertil ikke ord. Han vil ikke opgive sit arbejde, han vil ikke gå hjemme med børnene. Og så forlader han familien uden et ord til farvel. Og Ingegärd står tilbage med fire børn, knuste drømme og de første symptomer på, hvad der viser sig at være Alzheimers.
Jonas Gardell skriver på samme tid hjerteskærende realistisk og utroligt morsomt om en barndom og ungdom, der blev påvirket af familiens store tro på, at man aldrig må vise svaghed, aldrig blive syg, aldrig græde, og sit eget følsomme og skrøbelige selv, der igen og igen gjorde netop disse ting. Om at blive svigtet af sin far, om at være sin mors favorit og om at være et led i en slægt under hastig forandring.
De svenske anmeldere skrev:
“En utroligt morsom roman (…) Gardell har en utrolig evne til at servere humoren i enhver situation uden på noget tidspunkt at glemme – eller skjule – det mørke som latteren dækker over.”
– Dagens nyheter
“Jonas Gardell er et af vort lands vigtigste forfattere; måden, han fortæller sin historie på, er både skøn og meget vigtig. Det, jeg føler for hans bog, er hverken mere eller mindre end en betingelsesløs kærlighed.”
– Svenske Dagbladet
Fakta om bogen:
Titel: Til minde om en betingelsesløs kærlighed
Forfatter: Jonas Gardell
Oversætter: Karen Fastrup
TURBINE // ISBN: 9788740656251// 570 sider // Vejl. pris 299,95 kr.
Kontakt:
PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/svenske-jonas-gardell-skriver-om-den-svaere-kaerlighed-og-barndommen?releaseId=13581643








