PRM / Kom med ind i dansernes prøvesal -live

    Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

    Sidste år så mere end fem millioner fra hele verden med, da Facebook sendte live fra World Ballet Day. Den Kongelige Ballet alene nåede ud til over 250.000 seere og gentager igen i år succesen den 23. oktober kl. 11-11:30.

    “Det er live, så alt kan ske,” fortæller balletmester Nikolaj Hübbe.

    World Ballet Day startede i oktober 2014, da The Royal Ballet i London, The Australian Ballet i Melbourne og Bolsjoj-balletten i Moskva begyndte at streame live til Facebook. Siden er eventen vokset år for år med flere og flere balletkompagnier og flere og flere seere.

    Den Kongelige Ballet byder i år indenfor til dansernes daglige morgentræning. En eliteballetdanser varmer op i halvanden time seks dage om ugen, inden han eller hun starter dagens prøver og aftenens forestillinger. Opvarmningen foregår i morgen i Malersalen bag Gamle Scene fra kl. 10-11:30. Når live-udsendelsen starter kl. 11, er danserne allerede varme nok til at øve store spring på gulvet.

    Kompagniets godt 70 dansere bliver undervist af balletinstruktør Taina Morales, mens Nikolaj Hübbe selv er vært for live-visningen.

    Se med på Det Kongelige Teaters Facebookside fra kl. 11-11:30 onsdag den 23. oktober: www.facebook.com/kglteater

    Følg også #WorldBalletDay

    Kontakt:

    PR og presseansvarlig, ballet Anna-Katarina Gravgaard tlf.: +45 61 70 84 94 email: akgr@kglteater.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kom-med-ind-i-dansernes-provesal–live?releaseId=13581420