Pressemeddelelse fra OnlinePartners
Lige så svært det er for udlændinge at udtale ordet “hygge”, lige så stort et populærfænomen er det blevet. Også så populært at både politikere og meningsdannere fra tid til anden vælger at fremhæve det aktivt i medierne i forsøget på at gøre Danmark unik og mere attraktiv. Men der er også noget om snakken, og hyggen som værdi spreder sig stadig i dag på tværs af samfundslag, modescenen, forbruget og ude i de danske hjem.
Hygge er stadig en modetendens i boligindretningen anno 2019
Hvert år retter de shoppeglade danske forbrugere spændte deres øjne i retningen af modescenen for at afkode de nye og aktuelle tendenser inden for tøj, boligindretning og interiør. Igen i år har eksperter på feltet optegnet de gennemgående trends – og her viser hyggen endnu engang sit lune ansigt.
Hyggen kommer blandt andet til udtryk i vægtningen af det høje komfortniveau, hvor tøjet gerne må være rummeligt, lækkert og behageligt at gå i, og møblerne i boligen helst skal afspejle intim hygge, ro og afslappethed i form af for eksempel bløde såsom varme tæpper, plaider, gulvtæpper og puder. Tøjet og boligens interiør er altså ikke bare til pynt og tjener ikke kun et æstetisk, visuelt formål, men i den grad også et mere komfortorienteret formål. Eller måske rettere: hyggen.
Danskerne rykker sammen i sofaen og varmer sig i den kolde tid
Når vinterens kulde, slud og sne og de mørke vintermorgener og -aftener titter frem, ser vi en tendens til, at danskerne rykker sammen i de små hjem. Hygge og socialt samvær rundt om brændeovnen i dagligstuen og samling af familien i sofaen foran tv’et til en god film er i høj kurs blandt de danske hyggeentusiaster. Og dét kan mærkes på forbruget.
For hygge er ikke nødvendigvis en gratis fornøjelse. Tværtimod. Ifølge professor ved CBS, Alexander Josiassen, der har ekspertviden i forbrugerpsykologi og forbrugeradfærd, går hygge, selvforkælelse og forbrug hånd i hånd:
“Hygge er ikke gulerodsstænger og Nyhederne. Det er chips, dip, cola og en god film. Det er nydelse og afslapning. I Danmark hedder det ‘hygge'”.
Vi danskere er svært “slemme” til at åbne for kagedåsen og slikposen såvel som pengepungen, når der skal hygges om aftenen med familie og venner. Og denne lyst til at hygge og spendere penge bliver bestemt ikke mindre af, at kulden trænger sig på udenfor, og at julen står for døren. Pengene sidder lidt mere løst på folk, og der skal som hovedregel altid helst være 2-3 forskellige slags snacks og lækkerier på kaffebordet, når filmen sættes på, eller når familien samles i stuen til julehygge og socialt samvær.
Så lige så hyggeligt det er, lige så dyrt kan det også vise sig at være. Men det rykker ikke ved, at danskerne fortsat i 2019 prioriterer hyggen meget højt. Og dét er meget dansk.
Fakta om danskernes forbrug:
En gennemsnitlig husstand – bestående af 2,1 personer eller 1,6 voksne og 0,5 børn – bruger gennemsnitligt i underkanten af 30.000 kroner om året på følgende forbrugsgoder samlet set:
- Take-away
- Fadøl
- Cigaretter
- Chips
- Slik
- Rundstykker/kage
- Sodavand (½ liter)
- Rødvin
- To-go-kaffe
- Streaming.
Kilde: Danmarks Statistik.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hygge-er-danskernes-trademark-og-det-kommer-saerligt-til-udtryk-i-vintermanederne?releaseId=13580901








