PRM / 0. klasse på Bredballe Privatskole ved Vejle vinder Cyklistforbundets børnemotionskampagne

    Pressemeddelelse fra Cyklistforbundet

    Der blev cyklet og cyklet i både sol, regn og med- og modvind under den to uger lange Alle Børn Cykler-kampagne i september, hvor skoleelever dyster om at cykle flest dage til og fra skole og i fritiden.

    4.934 klasser fra skoler over hele landet deltog i kampagnen, som Cyklistforbundet kørte i samarbejde med Novo Nordisk. Tilsammen cyklede de 108.829 deltagende elever i alt 392.114 dage.

    – Børn cykler, når de voksne skaber mulighederne. Det er dejligt at opleve skolernes store opbakning til kampagnen. Hverdagens cykling gør en kæmpe forskel for børns sundhed og trivsel, siger direktør i Cyklistforbundet Klaus Bondam.

    Årets vinder er 0. klasse på Bredballe Privatskole ved Vejle. Klassens 14 elever havde i alt 157 cykeldage på 14 dage. Alle dagene var med cykelhjelm. Præmien er en lækker Principia mountainbike til alle 14 elever.

    Sundhedsstyrelsen vil have børn op på cyklen

    Direktør i Novo Nordisk Danmark, Mads Veggerby Lausten, siger om kampagnen:

    – Et sundt liv med færre livsstilssygdomme hænger tæt sammen med motion og bevægelse i hverdagen. Sundhedsstyrelsen peger på hverdagscykling som en af måderne til at få børn til at være mere fysisk aktive, og vi kan kun opfordre forældre til at bakke op om børns cykling, siger Mads Veggerby Lausten.

    Sundhedsstyrelsen dokumenterede for nyligt, at de 11-15 årige bevæger sig alt for lidt. Kun 26% lever op til anbefalingerne om en times moderat eller intens bevægelse hver dag. I stedet bruger samme gruppe 11 timer eller mere dagligt på at sidde eller ligge ned.

    Flere cykler med hjelm

    Heldigvis cykler danskerne i stigende grad med cykelhjelm. Blandt børn under 11 år cykler stort set alle i dag med hjelm. Men i gruppen af børn og unge mellem 11 og 15 år er det ifølge Rådet for Sikker Trafik kun 63 procent, som ifører sig cykelhjelm.

    For at styrke brug af hjem blandt alle børn giver cykeldage med hjelm dobbelt point i Alle Børn Cyklers endelige lodtrækning om årets præmie.

    Det har fået stadig flere deltagende elever til at cykle med hjelm. I 2014 blev der cyklet med hjelm på 91.2% af kampagnens cykeldage. I 2019 er det tal steget til 96.8%.

    Klaus Bondam glæder sig over udviklingen:

    – Vi anbefaler brug af hjelm. Det skal være en god vane blandt både børn og voksne, siger han.

    OVERSIGT: SÅ MEGET CYKLEDE BØRNENE

    Se alle resultater på kommune- og skoleniveau på www.abc-abc.dk/Om-ABC/Talogstats.aspx

    Region

    Klasser

    Elever

    Cykeldage

    Hjelmdage

    Region Midtjylland

    1.222

    26.669

    110.523

    108.912

    Region Nordjylland

    352

    7.162

    31.945

    30.661

    Region Hovedstaden

    1.585

    36.655

    121.540

    115.731

    Region Syddanmark

    1.169

    25.279

    84.623

    83.147

    Region Sjælland

    606

    13.164

    43.331

    41.244

    I alt

    4.934

    108.929

    391.962

    379.695

    Kontakt:

    Kommunikations- og kampagnechef i Cyklistforbundet Jane Kofod tlf.: 2217 5588 email: jak@cyklistforbundet.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/0-klasse-pa-bredballe-privatskole-ved-vejle-vinder-cyklistforbundets-bornemotionskampagne?releaseId=13580438