PRM / Lemvigh-Müller gør det lettere at tjekke leveringstid og lagerbeholdning

    Pressemeddelelse fra Lemvigh-Müller A/S

    Leveringstiden er en vigtig faktor for professionelle kunder, der skal planlægge og købe materialer til bygge- og serviceopgaver eller produktion. Det har fået stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller til at gøre visningen af leveringstider i webshoppen på sin hjemmeside, lemu.dk, mere tydelig og gennemskuelig.

    Se straks om varen er på lager
    For størstedelen af de flere end 300.000 produkter i Lemvigh-Müllers webshop kan kunder, der er logget ind, nu umiddelbart se, om varen kan leveres næste hverdag. Hvis den kan det, fremgår det også, hvor mange eksemplarer der er på lager.

    For varer, der ikke er på lager til levering næste hverdag, vil det for de mest solgte varenumre til håndværkere, servicevirksomheder og industrien fremgå, hvor lang leveringstid man skal regne med.

    Inden for hver produktkategori kan der filtreres på dag til dag-levering eller længere leveringstid, så det er let at finde et produkt, som kan leveres hurtigt.

    Se lagerstatus i håndværkerbutik
    Yderligere kan der filtreres mellem Lemvigh-Müllers 23 håndværkerbutikker. Det gør det let for kunder, som har brug for en vare her og nu, at se, om den kan hentes i en butik i nærheden. Håndværkerbutikkerne fører op til cirka 12.000 varenumre.

    Den mere gennemskuelige visning af leveringstider kommer, efter Lemvigh-Müller som led i en styrkelse af sine aktiviteter inden for kabelområdet næsten fordoblede sit sortiment. Med en vækst fra 8.000 til 15.000 kabelprodukter blev der sat fokus på behovet for at forbedre visningen af leveringstider og lagerbeholdninger.

    Læs mere om Lemvigh-Müllers nye lager- og leveringsoplysninger her.

    Kontakt:

    For yderligere oplysninger kontakt:
    Kim Øxenholt, marketing- og e-businessdirektør, Lemvigh-Müller.
    Tlf. 3695 5349. E-mail: koex@lemu.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lemvigh-muller-gor-det-lettere-at-tjekke-leveringstid-og-lagerbeholdning?releaseId=13580478