PRM / Billund Lufthavn løber med verdensmesterskabet

    Pressemeddelelse fra Billund Lufthavn

    Konfettikanonerne bragede, jublen var høj og smilene var store, da administrerende direktør Jan Hessellund og marketingchef Jesper Klausholm i Billund Lufthavn skulle hente statuetten for at vinde verdensmesterskabet i kategorien ‘op til 4 millioner passagerer om året’.

    – Det er en kæmpe anerkendelse at vinde VM-trofæet. Det er jo et fysisk bevis på, at vi er blandt de stærke i lufthavnsbranchen. Så jeg kan kun takke vores gode medarbejdere for at løfte hver af deres opgaver til næste niveau. Og så er vi selvfølgelig også taknemmelige for vores partnerskaber – uden flyselskaber er der ingen lufthavn, siger Jan Hessellund administrerende direktør i Billund Lufthavn.

    International vej ind og ud af Danmark

    Billund Lufthavn er et stykke vigtigt infrastruktur, der skaber vækst for turismen og erhvervslivet i Danmark. Og den uafbrudte vækst i ni år i Billund Lufthavn, der er med til at sikre VM-sejren, er ikke på vej til at stagnere. De vil fortsat arbejde med at servicere markedet i Danmark med industri og turisme.

    – Vi har lagt en klar strategi for, hvordan Billund Lufthavn skal udvikle sig og fortsætte væksten, og med to titler som Europamester og nu som verdensmester i vores kategori kan vi konkludere, at vi er en forudsætning for vækst i Danmark. Vi er et stykke vigtigt infrastruktur for erhvervslivet, og vi åbner op for store, internationale rejseoplevelser. Det vil vi blive ved med, afslutter Jan Hessellund.

    Se de nominerede:

    https://www.routesonline.com/news/29/breaking-news/285693/shortlists-revealed-for-the-world-routes-awards/

    Billedtekst:

    Jesper Klausholm marketingchef (tv) og Jan Hessellund administrerende direktør (th) har i dag kl. 13 dansk tid fået overrakt statuetten for verdens bedste lufthavn inden for marketing og ruteudvikling. Foto: Jonas Fotografi

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/billund-lufthavn-lober-med-verdensmesterskabet?releaseId=13579924