Pressemeddelelse fra Grouleff Communications
Næsten hver fjerde solgte MiR-robot går til bilindustrien, der står for 33 procent af alle køb af servicerobotter. Tallet stiger støt og ifølge International Federation of Robotics er salget steget med 22 procent fra 2015 til 2017.Hele 60%af alle de servicerobotter til professionel brug, som blev solgt i 2018, var logistikrobotter, og IFR forventer, at salget af logistikrobotter stiger til712.000enheder i 022.
“Vi ser et kæmpestort potentiale i at automatisere vores interne logistik. Vi tilpasser løbende indretning af vores fabrikker for at kunne producere et stort, varieret mix af mindre batchstørrelser. Dette skal understøttes af vores intralogistiske systemer, og det kræver en høj grad af fleksibilitet. Det tilbyder MiR, da deres autonome mobile robotter ikke behøver at blive guidet via magnetstriber, men navigerer efter interne kort, der nemt kan opdateres,” fortæller Eric Moreau, VP Supply Chain & Digital Enterprise hos Faurecia Clean Mobility Business Group, en af verdens største producenter af autodele. Han bakkes op af en repræsentant for selve bilindustrien, nemlig, FORD Spaniens kommunikationschef Pepe Pérez, der siger:
“Vi er stolte af at bruge MiRs samarbejdende mobile robotter til intern distribution af materialer og dermed have en af de mest innovative fabrikker i Europa. Det gør os mere effektive i vores logistik.”
For Visteon, en anden af verdens største leverandører til bilindustrien, der leverer til blandt andet Volkswagen, Skoda Auto, BMW, Ford og Citroën, tilbyder MiRs logistiske løsning tre hovedfordele. For det første er den fleksibel, da det er muligt at anvende den samme type robot til forskellige applikationer inden for mange forskellige produktionsområder uden at skulle ændre i eksisterende processer. For det andet er den hurtig at implementere på grund af det brugervenlige interface. Alle applikationer styres via en funktionel grafisk brugerflade, og derved kan robotterne programmeres uden tidligere erfaring. Den tredje fordel er økonomien:
“Når vi investerer i ny teknologi her hos Visteon, er det vigtigste bundlinjen. Vores virksomheds grundregel er, at alle investeringer i produktionen skal kunne betale sig tilbage inden for senest et år. MiR-robotterne opfylder dette krav. Vi ser frem til en fælles fremtid med flere MiR-applikationer,” konkluderer Richard Ä?iernik, Industrial Engineer Manager hos Visteon Electronics Slovakia. Visteon har sammen med de førnævnte virksomheder gjort MiR til en de facto standard, og har på nuværende tidspunkt installeret robotter på ni forskellige lokationer verden over.
“Hos MiR ser vi et meget stort potentiale i bilindustrien, der tager fremskridt inden for autonom teknologi i brug hurtigere end de flere andre brancher. Indretningen af produktionsanlæg er i dag agil og meget dynamisk, og mennesker, udstyr, paller og andre forhindringer kan dukke op i områder, der før var åbne passager. Vores mobile robotter passer godt ind i disse omgivelser, der er i konstant forandring. Takket være vores robotters kollaborative, autonome navigation, bliver den automatiserede materialetransport fleksibel og nem at tilpasse uden ekstra omkostninger eller processtop,” siger Thomas Visti CEO i MiR.
Bob Doyle, leder af and er enig.
“Bilindustrien såvel som mange andre industrier går i stigende grad over til at bruge mobile robotter til at opnå konkurrencefordele i produktionen og forsyningskæden. Mobil robotteknologi har gjort det let at automatisere intern transport af materialer og emner uden meromkostninger eller produktionsstop, samtidig med at det øger sikkerheden på arbejdspladsen for de ansatte,” siger Bob Doyle, Vice President, RIA.
Overtager monotont og opslidende arbejde
De mobile robotter fra MiR overtager typisk det monotone arbejde med at transportere varer mellem produktionslinjerne og lager og øger dermed effektiviteten.
“Vores MiR robotter kører materiale fra lageret til montagelinjen, hvor de enkelte dele skal bruges.Herfrakobler den sin læssede transportvogn og tager en tom med sig tilbage til lageret, inden robotten vender tilbage til sin venteposition. I gennemsnit tilbagelægger hver robot 11 kilometer om dagen – en strækning som medarbejderne nu spares for. Det bidrager til at skærpe fokus på den produktive arbejdstid og styrker virksomhedens forskning og udvikling,” forklarer Franz Scheibe, teamleder på montageområdet hos NIDEC Auengrund, en del af NIDEC-koncernen, der er førende på verdensmarkedet for små motorer.
“Med produktlanceringen af MiR1000 i april og af MiR500 sidste år understreger vi vores position som den internationale markedsleder inden for autonome mobile robotter. Det er vi stolte af at bilindustrien er enig med os i,” slutter Thomas Visti.
Kontakt:
Global Marketing Denise Degli Innocenti Mobile Industrial Robots tlf.: +45 20 30 74 47 email: din@mir-robots.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/den-globale-bilindustri-automatiserer-produktionen-med-mobile-danske-robotter?releaseId=13579784








