PRM / Vild pris: Se Danmarks dyreste rækkehus

    Pressemeddelelse fra Bolighed

    I det eksklusive Svanemøllekvarter mellem Østerbro og Hellerup skal du have den helt store pengepung op af lommen for at blive ejer af 334 m2 rækkehus på Svanevænget 34. Prisen er nemlig sat til 20.995.000 kr. – og dermed indtager det førstepladsen som Danmarks allerdyrest rækkehus til salg lige nu.

    For den svimlende pris får du et historisk hus fra 1930 med 6 værelser, høj til loftet og god plads til både børn og au-pair. Der er pejs i stuerne og en gammel have med frugttræer og roser.

    Ifølge ejendomsmægler, Ivan Eltoft Nielsen, er huset noget helt særligt, fordi man kan spise is og nyde udsigten over vandet for enden af vejen. Fra Svanemøllebugten kan du se helt til Sverige, og du er i gåafstand fra Svanemøllens lystbådehavn.

    Udbudsprisen på næsten 21 mio. kr. betyder, at m2-prisen kommer op på 62.860 kr. Det er ifølge Bolighed.dk lidt over den gennemsnitlige kvadratmeterpris på 56.582 kr. for villaer og rækkehuse i området. Huset er tidligere solgt for 14 mio.kr i 2015, og tilbage i 1997 er det registreret, at huset blev handlet for 3.085.143 kr.

    Se det dyreste rækkehus til salg i Danmark her:

    https://bolighed.dk/salg/e6143bb8-adab-4e47-811a-d280398dcbf5/

    Kontakt:

    Trine Jakobsen
    Presseansvarlig
    Mobil: 53 88 80 81
    tj@bolighed.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vild-pris-se-danmarks-dyreste-raekkehus?releaseId=13579750