PRM / TDC udvider udrulningen af fibernet i Slagelse markant

    Pressemeddelelse fra TDC Group

    TDC udvider udrulningen af fibernet i Slagelse markant og tilbyder gratis tilslutning til 3.400 adresser i udvalgte områder.

    Dermed omfatter TDC’s samlede fiberudrulning i Slagelse nu omkring 4.400 adresser.

    Husstande og virksomheder i de udvalgte områder kan fra i dag bestille gratis tilslutning til fibernet fra TDC på www.tdcfiber.dk.

    “Vi har oplevet stor interesse for vores første fiberprojekt i Slagelse, som vi annoncerede tilbage i juni. Derfor er det naturligt for os at udvide udrulningen, og med 3.400 nye adresser, som kan få gratis tilslutning til lynhurtigt internet, yder vi et stærkt bidrag til fremtidssikringen af den digitale infrastruktur i Slagelse,” siger Henrik Leu Christiansen, leder af fiberudrulning hos TDC.

    Takker man ja til tilbuddet, vil adressen blive tilsluttet TDC’s fibernet, og de nødvendige installationer vil blive udført uden beregning.

    For at gøre brug af den gratis tilslutning til fibernettet skal man købe et abonnement hos en udbyder efter eget valg. Det er dog også muligt at få udført den gratis tilslutning uden at tegne abonnement med det samme.

    “Vi mærker en massiv stigning i efterspørgslen efter lynhurtigt bredbånd, og med en fibertilslutning får man den bedst mulige fremtidssikring af internetforbindelsen,” siger Henrik Leu Christiansen.

    Med en tilslutning til fibernet fra TDC er det muligt at opnå downloadhastigheder på op til 1.000 Mbit/s, og i fremtiden vil hastighederne kunne blive endnu højere. Hvilke hastigheder, der er mulige på den enkelte adresse, afhænger dog altid af udbuddet hos de tilgængelige bredbåndsudbydere.

    Der er mere information om fiberudrulningen på www.tdcfiber.dk – hvor man også kan tjekke, om en konkret adresse er omfattet af tilbuddet om gratis tilslutning.

    Kontakt:

    Pressekontakt TDC Group Communications tlf.: 70203510 email: tdcpresse@tdc.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tdc-udvider-udrulningen-af-fibernet-i-slagelse-markant?releaseId=13579694