PRM / Balletsæsonen åbner med reumertvinderen Spar Dame

    Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

    Det regnede med anmelderstjerner, da den unge engelske koreograf Liam Scarlett i sidste sæson satte trin til den fascinerende fortælling Spar dame. Kulturkupeen og Kulturtid gav seks stjerner, Jyllands-Posten, fem stjerner og Politiken, fem hjerter. Det grandiose mesterværk åbner nu balletsæsonen på Gamle Scene.

    Det er ikke så ofte, at en ny ballet bliver en øjeblikkelig klassiker, men det skete faktisk, da Spar dame i forrige sæson havde verdenspremiere på Det Kongelige Teater. Ikke kun publikum overgav sig på stedet, også anmelderne kastede om sig med lovord: “Balletten har fået et nyt trumfkort”, “Svimlende vildskab” og “Et fuldbårent spændingsladet drama” er bare et lille udpluk.

    Den fænomenale engelske koreograf Liam Scarlett har til Tjajkovskijs dragende musik omsat dramaet til virtuos og fejende flot dans med det helt store scenografiske udtræk. Han tager os med på en rejse til sindets mørkeste afkroge, hvor kun få tør vove sig hen. Spar dame er en nervepirrende og intens ballet, der er meget svær at ryste af sig.

    Balletmester Nikolaj Hübbe har traditionen tro inviteret sine kollegaer fra Vild Med Dans og andre gode venner af huset med til premieren.

    Kontakt:

    PR og presseansvarlig, ballet Anna-Katarina Gravgaard tlf.: +45 61 70 84 94 email: akgr@kglteater.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/balletsaesonen-abner-med-reumertvinderen-spar-dame?releaseId=13579472