Pressemeddelelse fra Industriens Uddannelser
Det er 17. år i træk, at Metalindustriens Uddannelsesudvalg uddeler ML-Prisen til 25 af metalindustriens dygtigste lærlinge. Prisoverrækkelsen, der er en af de vigtigste hyldester af faglærte, finder sted den 20. september i Den Sorte Diamant i København.
Foruden de dygtige nyuddannede svende er deres familier, mestre og faglærere også inviteret med til den store fejring.
Alle 25 prismodtagere har skilt sig ud med et højt fagligt niveau, men de sociale kvaliteter vægtes også højt i udvælgelsen. Derfor er det et fællestræk for Anders Mechernsee Digebo Hansen og de øvrige prismodtagere, at de, udover at have opnået topkarakter til svendeprøven, også er gode kammerater og kolleger.
Både skole og virksomhed skal indstille
Anders Mechernsee Digebo Hansen har gået på Mercantec og været i lære hos Audi Gladsaxe. Han er blevet indstillet til prisen af skolen og virksomheden i fællesskab. I indstillingen lyder det blandt andet:
– Anders har fra første dag sat nye standarder for, hvad en lærling kan. Han besidder en utrolig stor teknisk indsigt og har udfordret vores måde at køre elever igennem virksomheden på – til stor glæde for andre lærlinge, kolleger og os som virksomhed.
Minister deltager i prisoverrækkelsen
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen deltager i prisoverrækkelsen. Sammen med formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg og erhvervsuddannelseschef i DI, Lone Folmer Berthelsen, og forbundssekretær i Dansk Metal og næstformand i Metalindustriens Uddannelsesudvalg, Kasper Palm, vil han overrække statuetter og diplomer til prismodtagerne, og de tre vil hver især holde tale.
ML-Prisen 2019 kan følges via livestreaming fra ca. fra kl. 10.30.
Pressen er velkommen til at deltage i arrangementet, hvor der er gode muligheder for at tale med prismodtagerne m.fl. både før og efter prisoverrækkelsen. Efter prisoverrækkelsen bliver .
Vi udsender desuden en pressemeddelelse med citater fra de tre talere umiddelbart efter arrangementet fredag.
Praktiske oplysninger
Tidspunkt: Fredag d. 20. september kl. 9.30-13.00 (selve prisoverrækkelsen finder sted kl. 10.30-12.00)
Sted: Dronningesalen, Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek,
Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K
Vedhæftet er en liste over de 25 prismodtagere. For yderligere oplysninger kontakt kommunikationskonsulent Astrid Sandvad Kudahl på tlf. 21894848 eller ask@iu.dk
Kontakt:
Kommunikationskonsulent Astrid Sandvad Kudahl tlf.: 21894848 email: ask@iu.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/anders-er-vanloses-bedste-laerling?releaseId=13579274








