PRM / REMINDER: Invitation til pressemøde om HOBBITTEN i Dyrehaven

    Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

    Det Kongelige Teater afholder pressemøde om HOBBITTEN onsdag 18. september klokken 9.30-11.30 i Restaurant Piil & Co.

    Adresse: Restaurant Piil & Co., Dyrehaven 7, 2930 Klampenborg.

    Meget snart vil Ulvedalene i Dyrehaven igen danne rammen om Nordeuropas største teatershow, når fantastiske HOBBITTEN kan opleves 100 procent live under åben himmel.

    Vi byder på lækker brunch, gode fotomuligheder og interviews med skuespillerne bag Bilbo, Gandalf, Bombur, Elrond og mange andre elskelige figurer fra J.R.R. Tolkiens magiske fantasy-univers. Mød også Det Kongelige Teaters teaterchef, Kasper Holten, der instruerer HOBBITTEN og skuespilchef, Morten Kirkskov.

    Pressen er velkommen fra klokken 9.00.

    Tilmelding og pressehenvendelser rettes til:

    Christian Bækholm

    Presseansvarlig, skuespillet

    +45 20 14 96 46

    chba@kglteater.dk

    En uventet rejse…

    Hobbitten Bilbo Sækker lever et stilfærdigt liv i sit lille hobbit-hul uden skyggen af dramatik, indtil den dag troldmanden Gandalf inviterer ham med på en uventet rejse. Sammen med krigeren Thorin Egeskjold og hans selskab af dværge drager Bilbo mod Det ensomme bjerg for at genvinde skatten under bjerget. Undervejs på den farefulde vej skal han bevise sit værd mod mystiske, mørke kræfter og overvinde dragen Smaug. På forunderlig vis finder Bilbo også en magisk, dragende ring, der er bundet til Midgårds skæbne…

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/reminder-invitation-til-pressemode-om-hobbitten-i-dyrehaven?releaseId=13579385