PRM / Huawei udgiver 5G-positioneringspapir ved ITU Telecom World 2019

    Pressemeddelelse fra Huawei

    5G-æraen er for længst ankommet. Globalt har 35 operatører i 20 lande taget 5G i brug, og yderligere 33 lande har allokeret frekvensbånd og er klar til at udrulle 5G kommercielt. Huawei, en af verdens førende leverandører i 5G, forudser, at 5G inden for få år vil medføre enorme investeringsmuligheder. Allerede i 2035 vil 5G skabe 12,3 billioner amerikanske dollar i værditilvækst globalt, hvoraf 80 procent vil være direkte relateret til 5G. Det præsenterede virksomheden tirsdag ved ITU Telecom World 2019 i Budapest. Houlin Zhao, generalsekretær for ITU og László Palkovics, den ungarske innovations- og teknologiminister, tilslutter sig begge Huaweis analyse af, hvilken enorm betydning 5G allerede har og kommer til at få.

    Huawei opfordrer til tættere samarbejde om 5G

    Forbedring af bredbånd, medier og underholdning, industriel produktion og intelligent transport er nogle af de 5G fremtidsscenarier, som Huawei zoomer ind på i det netop udgivne positioneringspapir. Ved præsentationen fremhævede Yang Chaobin, præsident for Huaweis 5G produktlinje, også, at 5G kræver et stabilt og transparent økosystem med et tæt samarbejde mellem operatører, leverandører og interessenter i industrien samt reguleringer, der understøtter innovation i forhold til 5G.

    I løbet af de sidste 10 år har Huawei investeret i alt 4 mia. amerikanske dollar i 5G, og er dermed en af de virksomheder, der er længst fremme, når det gælder 5G-chips, produkter og netværk. Huawei er også det eneste teleselskab i verden, der er i stand til at levere end-to-end 5G-løsninger.

    Læs hele Huaweis 5G positioneringspapir her:

    https://www-file.huawei.com/-/media/CORPORATE/PDF/public-policy/Position_paper_5G_Applications.pdf

    Kontakt:

    For yderligere information: Huawei Denmark Public Affairs and Communications Department: liuyinhanxiao@huawei.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/huawei-udgiver-5g-positioneringspapir-ved-itu-telecom-world-2019?releaseId=13579089