Pressemeddelelse fra Sparta Atletik og Motion
Pressemøde lørdag den 14. september
I forbindelse med CPH Half afholdes der pressemøde lørdag den 14. september.
Sted: Copenhagen Island Hotel, Kalvebod Brygge 53, 1560 København V.
Tid: Klokken 14.00.
Tilmelding: Det er ikke nødvendigt med tilmelding
Deltagere på pressemødet
Kvinder
Hele elitefeltet kan ses
Optakt til løbet
Søndag den 15. september løbes den femte udgave af CPH Half, og i spidsen for det stærkt besatte elitetfelt er den største stjerne, der til dato har stillet til start ved CPH Half. Geoffrey Kamworor fra Kenya har vundet VM i halvmaraton de seneste tre gange, første gang i København i 2014, og han kommer tilbage til København med en målsætning om at vinde og sætte ny løbsrekord.
Det er dog ikke givet, at han vinder, da herrernes felt tæller hele 12 løbere med en personlig rekord under den magiske time. Blandt dem norske Sondre Moen, som har vist fantastisk form, og måske kan sætte ny europarekord på distancen.
Kvindernes felt føres an af Tabitha Wambui fra Kenya, som tidligere i år vandt verdens største halvmaraton Göteborgsvarvet, samt Dorcas Tuitoek, som er den kvinde i feltet, som har løbet hurtigst i år.
Alm vs. Holm og Nijhuis vs. Ulad
CPH Half fungerer også som de nationale mesterskaber på halvmaratondistancen, og her er der også lagt op til et spændende race hos både mænd og kvinder. Begge steder er felterne stærke, men hos herrerne bliver det formentlig en dyst mellem den forsvarende mester Thijs Nijhuis, som skal repræsentere Danmark ved VM på maraton senere i år og Abdi Ulad, som har øjnene rettet mod en ny dansk rekord på halvmaratondistancen.
Hos kvinderne er Anna Holm på papiret favorit, men den syvdobbelte verdensmester i orienteringsløb Maja Alm er en spændende outsider. Det er hendes første officielle halvmaraton, men med en tid på 15.35.81 på 5000 meter fornyeligt, så er formen i hvert fald god.
Akkreditering på dagen
Vi håber, I har lyst til at dække begivenheden, og I kan akkreditere jer til selve løbet og finde diverse relevant information for pressen .
Kontakt:
PR- og Pressemedarbejder Martin van Dijk tlf.: 26292691 email: martin@sparta.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/pressemode-til-copenhagen-half-marathon?releaseId=13579100








