PRM / Turbine udgiver første bog på dansk af amerikanske Catherine Lacey

    Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S

    I begyndelsen af Catherine Laceys roman taber den unge hovedperson, Mary Parsons, en kop varm te på gulvet og sine fødder, da hun kigger ud ad sit vindue og får øjenkontakt med Ashley, som står nede på gaden. Fra da af drives romanen frem som en opklaring af de to kvinders forhold til hinanden, og hvorfor Ashleys tilstedeværelse er nok til, at Mary taber sin skoldhede te. Og hvorfor Ashley stirrer op på Marys vindue.

    Mary er blevet hjemmeskolet af sin far og ser først et menneske hun ikke er i familie med, da hun flytter til New York for at arbejde. Jobbet er kedeligt, dræner hende, og Mary begynder at opleve store smerter i hele kroppen, som kun lader sig lindre, når terapeuten Ed udfører sin behandling PAKing på hendes nøgne krop. Men behandlingen er dyr, og da hun ser en flyer for et job, som giver godt for få timers arbejde, slår hun til. Men jobbet viser sig at være alt andet end normalt, da hun rodes ind i en kendt skuespillers store plan om at give menneskeheden den ultimative gave – svaret på den lykkelige kærlighed og parforholdets gåde.

    Anmelderne skriver

    ” Lacey’s sentences are long and clean and unstanchable. They glow like the artist Dan Flavin’s fluorescent light tubes. In her new novel, “The Answers,” she sweeps you up in the formidable current of her thought, and then she drops you down the rabbit hole. She’s the real thing, and in “The Answers” she takes full command of her powers.” – The New York Times

    “The one she assembles here, however, is an ingenious sci-fi scenario that tweaks at the edges of what we believe about that part of us we call a self.” – The Guardian

    Om forfatteren

    Catherine Lacey (1985) blev født i Tupelo, Mississippi, men bor i dag i Chicago. Hendes debutroman fra 2012 Nobody is ever missing blev et gennembrud for hende, og hun vandt et Artist’s fellowship fra New York Foundation for the Arts. Siden er kommet novellesamlingen Certain American States og senest romanen The Answers, som nu udkommer som Svar i Brian Dan Christensens oversættelse.

    Kontakt:

    PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/turbine-udgiver-forste-bog-pa-dansk-af-amerikanske-catherine-lacey?releaseId=13578864