PRM / Gode afkast til PensionDanmarks medlemmer

    Pressemeddelelse fra PensionDanmark

    Medlemmerne i PensionDanmark har opnået gode afkast i første halvår af 2019. Samtidig har stigende beskæftigelse løftet de løbende indbetalinger af pensionsbidrag til 6,3 mia. kr.

    Investeringsafkastet før skat blev på 17,5 mia. kr. i halvåret – det hidtil højeste i et halvår. Det høje investeringsafkast skyldes markante stigninger på aktiemarkederne siden årsskiftet, stigende obligationskurser som følge af faldende obligationsrenter og stabile afkast på investeringerne i kredit, ejendomme og infrastruktur.

    Afkastet i 45-års-puljen var på 9,6 pct. og på 6,0 pct. i 67-års-puljen.

    “Vi er naturligvis tilfredse med det flotte afkast i første halvår i år. Fremadrettet ser vi dog sandsynligvis ind i en længere periode med meget lave – endda negative – renter, aftagende økonomisk vækst og en betydelig geopolitisk usikkerhed som følge af bl.a. handelskonflikten mellem USA og Kina, Brexit mv. Man skal derfor nok indstille sig på, at afkastet af pensionsopsparing i de kommende år bliver væsentligt lavere end i det seneste ti-år. Vores reaktion på de lave renter er yderligere reduktion af vores investeringer i traditionelle stats- og realkreditobligationer og fortsat vækst i investeringer i bæredygtige ejendomme og infrastruktur for at sikre medlemmerne tilfredsstillende afkast i et nul-rente miljø,” siger PensionDanmarks adm. direktør Torben Möger Pedersen.

    “I et investeringsmiljø med lave afkast bliver det ekstra vigtigt at holde omkostningerne i bund. PensionDanmarks massive satsning på digitalisering gennem udnyttelse af robot-teknologi og kunstig intelligens har holdt omkostningsniveauet nede på et meget attraktivt niveau samtidig med, at medlemsservicen er blevet løftet. Kundetilfredshedsmålingerne ligger derfor helt i top,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen.

    Hoved og nøgletalFørste halvår 2019Første halvår 2018
    Løbende indbetalinger, mio. kr.6.2566.008
    Investeringsafkast, før skat, mio. kr.17.4971.148
    Udbetalinger, mio. kr.3.7484.175
    Periodens resultat, mio. kr.25154
    Balancen i alt, mio. kr.257.092239.742
    Omkostninger pr. forsikret, kr. (år til dato)146151
    Antal medlemmer, ultimo734.000721.000
    Afkast før skat, pct., 45-års-puljen9,60,5
    Afkast før skat, pct., 67-års-puljen6,00,6

    Yderligere information

    Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, telefon 2019 9238

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gode-afkast-til-pensiondanmarks-medlemmer?releaseId=13578804