Pressemeddelelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne
Regeringen har opstillet et ambitiøst mål om, at CO2-udledningen skal reduceres med 70 procent frem mod 2030. Men en reduktion af denne størrelse kommer ifølge brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne ikke af sig, og der er brug for, at især de tre helt store CO2-syndere – transport, bygninger og landbrug – bidrager.
“Der er behov for konkrete initiativer, som for alvor får danskerne til at deltage aktivt i den grønne omstilling. Det kan for eksempel være installation af en varmepumpe fremfor et oliefyr eller at udskifte dieselbilen med en elbil,” siger Simon O. Rasmussen underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
TEKNIQ Arbejdsgiverne præsenterer derfor fire konkrete anbefalinger til, hvor regeringen først bør tage fat på den grønne omstilling:
“Vi håber, regeringen vil lytte til vores anbefalinger i forbindelse med en kommende klimaplan. Det er vigtigt, at energieffektiviseringsindsatsen prioriteres til de områder, som kan bidrage med de største CO2-reduktioner i fremtidens energisystem. Det er godt, ikke bare for klimaet, men også for de danske eksportmarkeder, som vil kunne få gavn af danske spidskompetencer inden for opsætning og eksport af energiudstyr,” siger Simon O. Rasmussen.
Regeringen har for nylig nedsat et udvalg for grøn omstilling. Med det vil der komme en mere koordineret og samtænkt klima- og energipolitik, hvor erhvervsministeren og skatteministeren mere kontinuerligt skal forholde sig til området. Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne hilser man da også udvalget velkommen:
“Det er nødvendigt, at energipolitikken både bygger på CO2-reduktioner og på fornuftig økonomi. Her vil energieffektiviseringer spille en stadig større rolle. Den billigste energi er immervæk den, vi ikke bruger,” siger Simon O. Rasmussen.
Kontakt:
Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen Underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne- mobil: +45 6069 8891
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/4-energirigtige-anbefalinger?releaseId=13578531








