PRM / Mere end hver fjerde baby kommer til kiropraktor i deres første leveår

    Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik

    Danske forældre tager i stigende grad deres spædbørn med til kiropraktor, og ud af alle 61.000 babyer født i 2017 var knap 16.000 en tur forbi kiropraktorens briks i deres første leveår med tilskud fra det offentlige. Dette svarer til 26 pct. af alle 0-årige født i 2017.

    Forældrene opsøger generelt kiropraktik til deres babyer i de første måneder af barnets liv. Kurven topper, når babyerne er mellem 6 og 12 uger gamle, hvor der er mere end 3.000 kontakter hos kiropraktoren.

    Kontakter med kiropraktor for 0-årige født i 2017 efter leveuge.

    kiro1

    Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel (kiropraktik 53, delvist vederlagsfri). Se yderligere begrebsforklaring i artiklens bund

    Anm: Leveuge er defineret ud fra fødselsdag og honoraruge i Sygesikringsregisteret

    Mere end hver tredje baby var til kiropraktor i Vest- og Sydsjælland og på Fyn

    Mest populært er kiropraktik til babyer i landsdelen Vest- og Sydsjælland, hvor 35 pct. af de 0-årige født i 2017 var en tur forbi kiropraktoren i deres første leveår.

    Herefter følger landsdelene Fyn og Nordjylland, hvor 34 og 31 pct. af de 0-årige var til kiropraktor inden de var fyldt et år.

    I bunden af skalaen ligger Bornholm, hvor kun 7 pct. af øens spædbørn var til kiropraktor i det første leveår. Herefter følger landsdelene Københavns omegn og Byen København, hvor 20 og 21 pct. af de i 2017 fødte 0-årige modtog kiropraktik.

    Andel 0-årige født i 2017 som modtog kiropraktiske ydelser i deres første leveår. Bopæls-landsdel.

    kiro2

    Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel (kiropraktik 53, delvist vederlagsfri). Se yderligere begrebsforklaring i artiklens bund

    Halvdelen af spædbørn i Brønderslev var til kiropraktor

    På kommuneniveau, så topper Brønderslev og Næstved listen over, hvor relativt flest forældre tog deres baby med til kiropraktoren.

    I Brønderslev var 199 af byens 350 spædbørn født i 2017 til kiropraktor deres første leveår, hvilket svarer til 57 pct. af alle 0-årige født i kommunen det år. Herefter følger Næstved, hvor 326 af de 733 0-årige i kommunen var til kiropraktor svarende til 44 pct.

    Mindst populært var kiropraktik til spædbørn i kommunerne Samsø, Thisted og Bornholm, hvor det blot var mellem 4-7 pct. af kommunens 0-årige født i 2017, der var til kiropraktor.

    Find din kommune på kortet og i tabellen nedefor.

    Procentvis andel af spædbørn født i 2017, som var til kiropraktor i første leveår.

    kiro3

    Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel (kiropraktik 53, delvist vederlagsfri). Se yderligere begrebsforklaring i artiklens bund

    Fordobling på 10 år

    De seneste 10 år er antallet af nyfødte, som kommer en tur forbi kiropraktoren, mere end fordoblet. I 2008 var knap 5.300 0-årige, som blev født det år, en tur forbi kiropraktorens briks inden for samme kalenderår, et antal der i 2018 var vokset til 13.000.

    Det svarer til, at 21 pct. af alle 0-årige børn født i 2018, var til kiropraktor inden for samme kalenderår, mens det kun var 8 pct. i 2008.

    Bemærk at denne opgørelse ulig resten af artiklen kigger på antal 0-årige født i 2018, som er til kiropraktor inden for kalenderåret 2018, og altså ikke inden for hele barnets første leveår. Denne opgørelse er lavet, da den tillader sammenligning over tid.

    Den gennemsnitlige baby fik i 2018 fire konsultationer hos kiropraktoren. Dette tal har ikke ændret sig siden 2008.

    “Den enkelte baby modtager altså ikke i gennemsnit mere kiropraktik, der er blot flere forældre, som benytter sig af ydelsen til deres børn,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Susanne Brondbjerg.

    Andel 0-årige modtagere af kiropraktiske ydelser inden for fødselsåret 2008-2018

    kiro4

    Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/SYGPS2 (kiropraktik 53) & www.statistikbanken/FOLK1A

    Tabel: Procentvis andel af spædbørn født i 2017, som var til kiropraktor i første leveår

    Kommune

    Andel

    Brønderslev

    57

    Næstved

    44

    Slagelse

    44

    Guldborgsund

    41

    Ikast-Brande

    41

    Assens

    41

    Odder

    41

    Nordfyns

    41

    Langeland

    39

    Sorø

    37

    Ringsted

    37

    Billund

    36

    Herning

    35

    Stevns

    35

    Faxe

    35

    Hjørring

    35

    Mariagerfjord

    35

    Odense

    34

    Middelfart

    34

    Faaborg-Midtfyn

    34

    Frederikshavn

    34

    Horsens

    34

    Køge

    33

    Fredericia

    33

    Randers

    33

    Kerteminde

    32

    Aalborg

    32

    Svendborg

    32

    Lolland

    32

    Hedensted

    31

    Vejle

    31

    Holstebro

    31

    Nyborg

    31

    Lemvig

    31

    Jammerbugt

    31

    Gribskov

    30

    Norddjurs

    30

    Favrskov

    30

    Kalundborg

    30

    Greve

    30

    Vejen

    29

    Solrød

    28

    Ringkøbing-Skjern

    28

    Struer

    27

    Rebild

    27

    Roskilde

    27

    Skanderborg

    27

    Rudersdal

    27

    Frederikssund

    26

    Aabenraa

    26

    Frederiksberg

    25

    Silkeborg

    25

    Herlev

    25

    Aarhus

    25

    Gentofte

    24

    Lejre

    24

    Holbæk

    24

    Egedal

    24

    Vordingborg

    23

    Kolding

    22

    Ballerup

    22

    Vallensbæk

    22

    Halsnæs

    22

    Hvidovre

    22

    Varde

    22

    Skive

    21

    Hillerød

    21

    Ishøj

    21

    Glostrup

    21

    Vesthimmerlands

    20

    Gladsaxe

    20

    København

    20

    Esbjerg

    20

    Tårnby

    20

    Fredensborg

    19

    Allerød

    19

    Lyngby-Taarbæk

    19

    Læsø

    18

    Syddjurs

    18

    Dragør

    18

    Høje-Taastrup

    17

    Hørsholm

    17

    Rødovre

    17

    Haderslev

    17

    Sønderborg

    16

    Furesø

    16

    Helsingør

    16

    Albertslund

    15

    Ærø

    15

    Tønder

    15

    Viborg

    14

    Brøndby

    14

    Morsø

    12

    Fanø

    11

    Odsherred

    11

    Bornholm

    7

    Thisted

    7

    Samsø

    4

    Fakta om kiropraktik

    • En kiropraktor giver behandling for smerter og andre gener i led, muskler og ledbånd. Man kan henvende sig direkte til en kiropraktor uden henvisning fra en læge.
    • Kiropraktorbehandling er en del af det offentliges tilbud om behandling. Derfor kan du få offentligt tilskud til kiropraktorbehandling. Du skal ikke være henvist fra en læge for at få tilskud.
    • Det offentlige tilskud kan være enten delvist vederlagsfrit (kiropraktik 53) eller fuldstændig vederlagsfri (kiropraktik 64).
    • Vederlagsfri kiropraktik (kiropraktik 64) er ikke medtaget i denne opgørelse, da målgruppen for denne type ydelser er en anden end den mere gængse delvist vederlagsfri kiropraktik (kiropraktik 53), som denne artikel fokuserer på.
    • Også blandt de 1-årige er brug af kiropraktik steget. For 10 år siden var 2.800 1-årige til kiropraktor, svarende til hver 25. barn i den alder, et tal der i 2018 var steget til 7.600 svarende til hver ottende 1-årig.
    • Kilder: Sundhed.dk og Danmarks Statistik

    Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, så er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Susanne Brondbjerg på tlf.3917 3546 eller mail snb@dst.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mere-end-hver-fjerde-baby-kommer-til-kiropraktor-i-deres-forste-levear?releaseId=13578381