Pressemeddelelse fra Sam Partner A/S
På tankstationer, i supermarkeder og byggemarkeder i hele Danmark står de mange produkter fra på hylderne. Nu skal de ud bredes ud til forbrugere i hele Skandinavien. Det kendte varemærke er nemlig blevet opkøbt af den Koldingbaserede handelsvirksomhed , der fra fredag den 14. juni overtog alle aktiviteter i Basta Car Care fra den svenske kapitalfond Axfood. Sam Partner fører i forvejen et stort sortiment inden for non food-produkter til supermarkeder og byggemarkeder.
– Basta Car Care passer perfekt ned i vores portefølje. Der er et enormt potentiale i autoprodukter, og Basta Car Care er et velkendt mærke på det danske marked, så det er passende, at det nu er på danske hænder. Nu skal vi bruge vores gode kontakter og salgsnetværk til at få produkterne ud til endnu flere forbrugere – ikke mindst i Sverige og Norge, hvor salgsmulighederne er rigtig store, siger Michael Duus, der er CEO i Sam Partner.
Alle medarbejdere i Basta Car Care fortsætter i Sam Partner.
To plus to giver fem
Med en årlig omsætning på et tocifret millionbeløb vil opkøbet betyde en stigning i Sam Partners samlede salg her og nu. Men ifølge Michael Duus er det de store synergieffekter på den lange bane, der er rigtig interessante. Ved at kombinere de nye produkter med Sam Partners eksisterende salgskanaler, giver to plus to nemlig fem.
– Vi er leverandør til mange butikker, hvor Bastas produkter endnu ikke er at finde. Men samtidig har Basta i forvejen rigtig godt fat i tankstationer, hvilket er et helt nyt og meget interessant marked for os at entrere – også gerne med en masse andre produkter, forklarer Michael Duus.
Basta Car Care har kontor og showroom i Gentofte, og det fortsætter på samme måde som før. Dog skal der med sigt ansættes endnu flere medarbejdere for at lykkes med ekspansionen af varemærket. Sam Partner er en succesfuld og velkonsolideret virksomhed, der har præsteret pæne resultater i de seneste år.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/koldingensisk-storgrossist-opkober-kendt-dansk-varemaerke?releaseId=13578333








