PRM / Coop udvider online forretningen

    Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

    Coop.dk MAD udvider området, hvor kunderne kan få leveret deres dagligvarer dag til dag – uanset om de er hjemme eller ej. Det drejer sig om kommunerne rundt om København, fra Helsingør i nord til Solrød i syd. Ind til nu har denne service været forbeholdt de københavnske kommuner.

    “Vi ser en stigende interesse for at købe dagligvarer på nettet, og derfor har vi valgt at udvide det københavnske serviceområde,” siger kommerciel direktør ved Coop.dk MAD Morten Viktor.

    Coop.dk MAD åbnede i 2016 med “alt det bedste fra Coop” i form af ca. 7.500 forskellige dagligvarer, herunder også de bedste og mest populære Irma-varer. Siden er der også kommet måltidskasser og intelligente opskrifter til, lige som Coop.dk MAD omfatter en række specialbutikker for f.eks. økologi, vegetarer og Irma Vin, samt et stort “Fast lav pris” program og senest 365 varer fra Fakta, til samme faste lave priser som i Fakta.

    Coop.dk MAD leverer over hele landet – også i alle sommerhusområder, brofaste øer og Bornholm.

    Prisen for at få leveret begynder ved 14 kr. Køber man for over 1.200 kr. er leveringen altid gratis.

    Kontakt:

    Kommerciel direktør Morten Viktor, 2040 2854 / movi@mad.coop.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/coop-udvider-online-forretningen?releaseId=13577888