PRM / Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) ansætter ny særlig rådgiver

    Pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

    Peter Strauss Jørgensen har tidligere været særlig rådgiver for erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen i 2013 – 2015 og desuden seniorrådgiver i Socialdemokratiet.

    “Klima-, energi- og forsyningsministeriets medarbejdere er kendetegnede ved at have et højt fagligt niveau og stort engagement. Peter kommer til at passe godt ind i den organisation. Han er en kompetent, kreativt tænkende ildsjæl med stor erfaring fra det politiske maskinrum. Egenskaber, der også bliver vigtige i arbejdet med at indfri regeringens ambitiøse klimamål”, siger Dan Jørgensen.

    Peter Strauss Jørgensen ser frem til arbejdet som særlig rådgiver for ministeren:

    “Regeringens ambitioner for den grønne omstilling i Danmark og for at påtage sig globalt lederskab er ambitiøse og enestående. Jeg er stolt over muligheden for at kunne bidrage til de målsætninger som særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen”, siger Peter Strauss Jørgensen.

    Peter Strauss Jørgensen vil fra imorgen kunne træffes på tlf. 24 79 40 60.

    Kontakt:

    Presserådgiver Lasse Bendtsen, M:4172 3884, lasab@kefm.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/klima–energi–og-forsyningsminister-dan-jorgensen-s-ansaetter-ny-saerlig-radgiver?releaseId=13577616