PRM / Cookies irriterer danskerne

    Pressemeddelelse fra Ingeniørforeningen, IDA

    Personaliserede reklamerer, der klistrer til dig, når du bruger internettet, er til stor irritation for langt de fleste danskere, og samtidig er næsten alle modstandere af, at deres persondata og adfærd gives videre til tredjepart. Det viser resultaterne fra en befolkningsundersøgelse fra Userneeds lavet for Ingeniørforeningen, IDA og Forbrugerrådet Tænk blandt godt 2.000 danskere.

    Ifølge undersøgelsen angiver 77 procent, at videregivelse eller salg af oplysninger om deres adfærd til tredjepart er en dårlig idé, og 74 procent er negative omkring personaliserede tilbud fra alle mulige andre websites, de besøger.

    Ingeniørforeningens ekspert i it-sikkerhed, Jørn Guldberg kan godt forstå, at et så stort flertal er irriteret over cookies, og han mener, at en forretningsmodel baseret på at forfølge forbrugerne og bruge deres data, ikke er en god idé. Han tror, at brugerne ville reagere endnu mere, hvis de vidste, hvor meget de på denne måde bliver overvåget.

    “Hvis du eksempelvis søger efter en konfirmationsgave på nettet, er det svært at holde hemmeligt, hvis det er sket fra en tablet, som hele familien har adgang til, når der konstant poppe reklamer op med tilbud fra den side, du har besøgt,” siger han.

    Efter at den nye databeskyttelsesforordning trådte i kraft 25. maj sidste år, må virksomhederne kun bruge cookies, der tracker de oplysninger, der er nødvendige, for at et program kan virke. Hvis de vil bruge cookies ud over det, er de nødt til at spørge brugeren om lov.

    “Der er dermed strammet op på kravet til samtykke, og det har betydning for, hvordan cookietilladelser indhentes. Det har uden tvivl fået flere virksomheder til at begrænse de data, de gemmer om brugere, og særligt de data, som deles med tredjeparter. Men det kræver stadigvæk, at man som forbruger rent faktisk læser, hvad der står, og ikke bare accepterer i blinde,” siger han.

    Her er nogle måder, virksomheder eller myndigheder kan bruge data på ved hjælp af cookies. Hvordan vil du vurdere følgende formål

    Meget godt

    Godt

    Hverken eller

    Dårligt

    Meget dårligt

    Ved ikke

    Total

    Til at videregive din adfærd til tredjepart.

    1%

    4%

    13%

    23%

    54%

    4%

    100%

    Til at give dig personaliserede tilbud fra alle mulige andre websites, du besøger

    2%

    5%

    16%

    24%

    50%

    4%

    100%

    Til at give dig personaliserede priser

    2%

    6%

    15%

    17%

    54%

    6%

    100%

    Til at give dig personaliserede tilbud fra den pågældende side, du besøger

    2%

    11%

    28%

    25%

    31%

    4%

    100%

    Kilde: Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA og Forbrugerrådet Tænk (2.019 svar)

    Kontakt:

    Ulrik Frandsen 23 65 09 69

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/cookies-irriterer-danskerne?releaseId=13577566