Pressemeddelelse fra WFP – FN’s World Food Programme
En aftale underskrevet med de Sana’a-baserede myndigheder lørdag 3 august 2019 og de tekniske bilag underskrevet efterfølgende vil gøre det muligt for WFP at etablere en uafhængig og ansvarlig proces, som skal identificere og registrere de familier, der har størst brug for livsnødvendig fødevareassistance.
WFP vil genoptage uddelingen af fødevarer efter højtiden Eid Al Adha. Omkring 850.000 mennesker i Sana’a har ikke modtaget fødevarerationer fra WFP de seneste to måneder.
WFP vil begynde at introducere et såkaldt smart-card styringssystem, som skal registrere de 9 millioner mennesker, der lever i de områder i Yemen, som er under de Sana’a-baserede myndigheders kontrol. Disse vigtige foranstaltninger sikrer beskyttelse af og fortrolighed for de mennesker, vi bistår, samt uafhængighed i forhold til vores humanitære operation.
Den underskrevne aftale skaber de rette rammer for, at WFP’s største operation fungerer på den mest effektive og omkostningseffektive måde. For at sikre dette, har de Sana’a-baserede myndigheder afgivet skriftlig forsikring om, at WFP vil kunne sende de medarbejdere og det udstyr til landet, som er nødvendige for en målrettet udvælgelses- og registreringsproces. WFP’s medarbejdere og vores partnere vil også få uhindret adgang til de områder, hvor vi arbejder. Når udvælgelsen af modtagere og den biometriske registreringsproces er afsluttet, gør aftalen det også muligt for WFP at indføre kontantoverførsler til lokalbefolkningen, så de kan købe fødevarer fra lokale butikker, der hvor det er muligt.
WFP arbejder fortsat utrætteligt for at sikre, at de yemenitiske børn, kvinder og mænd, som sulter, får den fødevareassistance, de har brug for. De seneste tre måneder har WFP fortsat med at øge indsatserne med en målsætning om at sikre livsnødvendig fødevareassistance til 12 millioner mennesker over hele landet hver måned.
Yemen forbliver den mest komplekse og udfordrende humanitære krise i verden. Mere end fire års konflikt har skubbet millioner af yemenitter ud på randen af hungersnød. Nogle indikatorer er begyndt at forbedres i en række hårdtramte områder, hvor WFP har øget hjælpen. Den generelle situation er fortsat skrøbelig og det humanitære samfund må ikke slække på hjælpen nu.
Kontakt:
For mere information, kontakt (email: fornavn.efternavn@wfp.org):
Annabel Symington, WFP/Yemen, Mob. +967 73988251
Abeer Etefa, WFP/Cairo, Mob. +20 106 6634352
Jane Howard, WFP/Rome, Tel. +39 06 6513 2321, Mob. +39 346 7600521
Frances Kennedy, WFP/Rome, Tel. +39 06 6513 3725, Mob. +39 346 7600 806
Gregory Barrow, WFP/Rome, Tel. +39 06 6513 2150, Mob. +39 342 8079718
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fns-world-food-programme-glaeder-sig-over-fremskridt-pa-vaesentlige-forholdsregler-fra-de-sanaa-baserede-myndigheder?releaseId=13577538