PRM / Spar op til 3.000 kroner om måneden ved at pendle til dit studie i Aarhus

    Pressemeddelelse fra BoligPortal

    Hvert år omkring studiestart oplever BoligPortal en massiv efterspørgsel på lejeboliger i centrum af Aarhus, og i år er ingen undtagelse. Den store efterspørgsel betyder også høje huslejepriser, og derfor kan det være en god ide også at kigge efter lejebolig i udkanten af byen – der kan være rigtig mange penge at spare.

    BoligPortal har lavet en sammenligning af huslejepriserne pr. kvadratmeter Aarhus C, og huslejepriserne i postnumre i pendlerafstand fra centrum. Derefter er det beregnet, hvad en toværelses lejebolig på 50 kvadratmeter vil koste om måneden i Aarhus C, og hvor meget man kan spare, hvis man finder en lejebolig af samme størrelse uden for midtbyen.

    Det kan eksempelvis være en ide at kigge mod de større omkringliggende byer, som har gode og hurtige togforbindelser til Aarhus C. Lejeboliger i Randers, Horsens og Skanderborg, er gennemsnitligt billigere end de aarhusianske lejeboliger. Du kan for eksempel spare 2000 kroner om måneden ved at pendle fra Skanderborg til Aarhus – en tur, der kun tager et kvarters tid med tog.

    Men også i den naturskønne forstad Højbjerg, som ligger i cykelafstand fra byens puls, er der penge at spare. Her koster en toværelses lejebolig på 50 kvadratmeter 1050 kr. mindre i husleje om måneden end samme type lejlighed i Aarhus C. Og det er penge, der kan gøre studietiden meget rarere, ifølge Anders Hyldborg, administrerende direktør hos BoligPortal.

    “Vi vil rigtig gerne gøre de unge mennesker opmærksomme på, at studieboligen kan ligge andre steder end i centrum af byen. Det er ofte nemmere at finde bolig i pendlerafstand fra studiebyerne, og så er huslejen gennemsnitligt også lavere uden for bymidten. At spare bare 1.000 kroner om måneden på husleje kan gøre studietiden langt sjovere,” siger han.

    Kontakt:

    Pressekontakt Paulina Malanowicz tlf.: 21355393 email: pam@boligportal.dk

    Pressekontakt Emilie Haaber Lynggaard tlf.: 20449622 email: ehl@boligportal.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/spar-op-til-3000-kroner-om-maneden-ved-at-pendle-til-dit-studie-i-aarhus?releaseId=13576269