Pressemeddelelse fra Djøf
65.714 unge har netop fået besked om, hvilken uddannelse, de er optaget på. Det er en stigning på 1 pct. i forhold til sidste år. Og det næsthøjeste antal nogensinde. Flertallet er kvinder. Men der er betydelige skævheder i mænd og kvinders valg af uddannelse.
– Det er rigtig godt, at 65.714 unge er blevet optaget på en af de videregående uddannelser. Stort tillykke til dem. Danmark og arbejdsmarkedet har brug for dygtige og veluddannede unge. Men det er bekymrende, at der er så store skævheder mellem mænd og kvindes valg af uddannelse. Det giver ubalancer på arbejdsmarkedet, siger Henning Thiesen, formand for Djøf.
Han efterlyser derfor en national handlingsplan for et mindre kønsopdelt uddannelsesvalg og arbejdsmarked:
– En handlingsplan, der forpligter både regeringen og alle os, der har et ansvar for at gøre arbejdsmarked og uddannelser så fri for kønsspændetrøjer som muligt.
Henning Thiesen konstaterer, at vi bliver mødt med kønnede forventninger allerede fra vi er helt små:
– Ingen af os kan sige os helt fri for at have ubevidste fordomme om køn. Derfor er det vigtigt, at såvel pædagoger og lærere rustes bedre til at udfordre traditionelle forestillinger om piger og drenges evner.
– Og tilsvarende skal vejledningsindsatsen på skoler og ungdomsuddannelser også udfordre traditionelle kønskategorier, så drenge og piger bestyrkes i flere muligheder end de oplagte. Forståelsespapiret, som ligger til grund for regeringsdannelsen, fremhæver behovet for at styrke vejledningsindsatsen i Folkeskolen. Det er vigtigt, at dette også sker med fokus på nedbrydelse af kønsstereotype forestillinger og ubevidste bias om pigers og drenges talenter og interesser.
Henning Thiesen påpeger, at det umiddelbart ikke i sig selv et problem, at mænd og kvinder vælger forskellige uddannelser. Men det er et problem, hvis snævre forestillinger om, hvad drenge og piger, mænd og kvinder, egner sig til, spænder ben for den enkeltes muligheder for at kunne vælge frit fra alle hylder. Og samfundet går glip af talent, når en række uddannelser primært tilvælges af det ene køn og altså kun rekrutterer fra halvdelen af talentmassen
Stereotype forestillinger om kønnenes evner og kompetencer er heller ikke hensigtsmæssigt ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, da bagsiden af det meget kønsopdelte arbejdsmarked, der i særdeleshed gør sig gældende for Danmark, er manglende fleksibilitet, når mænd og kvinder deler sig i forskellige sektorer, brancher og fag. Et mere balanceret arbejdsmarked ville bedre kunne tilpasse sig, når der er mangel på arbejdskraft inden for bestemte fag.
Fakta
- 57 pct. af de optagne studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner er kvinder. Det er samme niveau som i 2018.
- Andelen af kvinder er størst på professionsbachelor-uddannelserne, hvor 65 pct. af de studerende er kvinder. Det er en stigning på 1 pct. point fra 2018. Kvindeandelen er størst på omsorgsuddannelser som jordemoder, sygeplejerske og pædagog. På flere uddannelser er kvindeandelen 100 pct.
- På erhvervsakademierne er 54 pct. af de optagne mænd og 46 pct. kvinder. Mændene dominerer klart på de teknologiske uddannelser som produktionsteknolog, driftsteknolog, energiteknolog, maskinmester, el- og vvs-installatør og datamatiker. På flere uddannelsessteder er andelen af mænd 100 pct.
- På bachelor-uddannelserne er andelen af kvinder 54 pct. og 46 pct. er mænd. Her dominerer mændene også på de teknologiske uddannelser.
Kilde: Optagelsen 2019, fordelt på køn, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
Henning Thiesen træffes for yderligere kommentarer ved henvendelse til pressechef Torben Gross på tlf. 21 49 01 73.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/djof-brug-for-national-handlingsplan-for-et-mindre-konsopdelt-uddannelsesvalg-og-arbejdsmarked?releaseId=13577059
